Prosper Mérimée - eBibliotek 1800

(28. september 1803 i Paris – 23. september 1870 i Cannes)

var en fransk forfatter af romaner, noveller og skuespil. Han var enebarn, født ind i en borgerlig og kultiveret familie (faderen var maler og professor ved École polytechnique), og studerede som ung jura, sprog, arkæologi og filosofi.

Mérimée debuterede som trykt forfatter med Théâtre de Clara Gazul (1825), hvor han poserer som en kvindelig spansk skuespilforfatter, i hans næste værk La Guzla (1827) er "forfatteren" en anonym folkemindesamler og oversætter af illyriske hyrdedigte, men det er først med den store historiske roman Bartomæusnatten (Chronique du règne de Charles IX), han slår igennem, og skønt hans efterfølgende skønlitterære forfatterskab er forholdsvist lille – et par håndfulde noveller, et par romaner og en del lidet succesrige skuespil – blev han en pioner inden for novellekunsten, og der er stort set intet fra hans hånd, der ikke er værd at læse – det være sig de mere "eksotiske" som Tamango og romanen Colomba, eller de små gysere Lokis og Venus fra Ille – eller den lille roman Carmen, hvis tredje og længste kapitel er grundlaget for Georges Bizets herostratisk berømte opera af samme navn. Han oversatte desuden forskellige russiske forfattere til fransk – Gogol, Pusjkin og Turgenjev – og skrev historiske værker og beretninger fra de mange rejser han foretog i sin egenskab af "Inspecteur des monuments historiques de France".

Ud over forfatter var Prosper Mérimée politiker, medlem af Senatet og minister, samt som nævnt Inspecteur des monuments historiques de France (på dansk noget i retning af "rigsantikvar"), og en bekendt figur dels ved "borgerkongen" Louis-Philippes hof og dels – og især – senere ved Napoleon III.s.