J.-H. Bernardin de Saint-Pierre - eBibliotek 1800

Jacques-Henri Bernardin de Saint-Pierre (19. januar 1737 i Le Havre (Frankrig) – 21. januar 1814 i Éragny, Val-d'Oise (Frankrig) var en fransk forfatter af romaner, rejsebeskrivelser og filosofiske værker.

Som tolvårig læste han Robinson Crusoe og var med en onkel, der var kaptajn, på de vestindiske øer, hvor han fik grundlagt sin interesse for naturen. Da han kom tilbage, uddannede han sig til ingeniør, gik derefter ind i hæren og deltog i Syvårskrigen mod Preussen og England. I 1768 drog han til Île de France for at studere plantelivet der; han beskrev efterfølgende rejsen i et tobindsværk Voyage à l’Île de France, à l’île Bourbon et au cap de Bonne-Espérance par un officier du roi. 1771 gennemgik han et studie under Jean-Jacques Rousseau, med hvem han studerede plantelivet i og omkring Paris.

I 1788 skrev han, hvad der skulle blive hans største og mest varige succes, nemlig den lille roman om Paul og Virginie, egentlig som et fjerde bind i en række Études de la nature; den blev imidlertid straks så populær, at den allerede året efter udkom som et selvstændigt værk.

I 1795 blev han valgt til Institut de France, 1797 blev han direktør for den botaniske have i Paris og i 1803 medlem af Académie française.

Saint-Pierre var en ivrig tilhænger af vegetarianismen, og desuden stærkt påvirket af Oplysningstidens store intellektuelle som Voltaire og Rousseau.