Vladimir Korolenko - eBibliotek 1800

Vladimir Galaktionovitch Korolenko (ukrainsk: Володимир Галактионович Короленко, russisk: Владимир Галактионович Короленко) (27. juli 1853 i Zhitomir, dengang beliggende i det Volhynske guvernement og en del af det russiske zarrige – død 25. december 1921 i Poltava, dengang en del af den kortlivede Ukrainske Folkerepublik), var en russisk novelleforfatter, journalist og menneskeretighedsaktivist. Hans noveller er kendt for sina ordknappe og præcise billeder af livet, ofte baseret på hans oplevelser fra et flerårigt eksil i Sibirien, som hans kritiske holdninger overfor zarregimet indbragte ham. Han var i nogen tid positiv overfor bolsjevikkerne, men så snart at både de og de zartro "hvide" – såvel som alle de andre politiske fraktioner, der skiftede som magthavere i Rusland under første verdenskrig og de efterfølgende borgerkrigsår – var lige så ødelæggende for hans land som zaren havde været.

Vladimir Korolenko regnedes en tid som en af russisk litteraturs tre største (efter Tolstoj og Tjekov), og som journalist havde han ry for altid og ubetinget at fortælle sandheden, uanset hvor ubehagelig den måtte være for magthaverne. Flere af hans værker fandt af samme grund ikke nåde for censurens øjne, men cirkulerede som håndskrevne kopier eller blev udgivet i Berlin og London.

Korolenko er også kendt for at være den, der opdagede og støttede den unge Maxim Gorkij, som han havde mødt i vinteren 1889-90 i Nisjnij Novgorod, hvor den unge forfatter havde opsøgt Korolenko for at høre hans mening om et digt.

Korolenkos liv og virksomhed er meget for komplekst et emne til at kunne affærdige så kort, som det er nødvendigt her. Du kan finde meget mere ved en simpel søgning (åbner Google i nyt vindue).