Vladimir Korolenko - eBibliotek 1800

Vladimir Galaktionovitch Korolenko (ukrainsk: Володимир Галактионович Короленко, russisk: Владимир Галактионович Короленко) (27.  juli 1853 i Zhitomir, dengang beliggende i det Volhynske guvernement og  en del af det russiske zarrige – 25. december 1921 i Poltava, dengang  en del af den kortlivede Ukrainske Folkerepublik), var en russisk  novelleforfatter, journalist og menneskeretighedsaktivist. Hans  noveller er kendt for sine ordknappe og præcise billeder af livet, ofte  baseret på hans oplevelser fra et flerårigt eksil i Sibirien, som hans  kritiske holdninger overfor zarregimet indbragte ham. Han var i nogen  tid positiv overfor bolsjevikkerne, men så snart at både de revolutionære "røde" og de zartro "hvide" – såvel som alle de andre  politiske fraktioner, der skiftede som magthavere i Rusland under første  verdenskrig og de efterfølgende borgerkrigsår – var lige så ødelæggende  for hans land, som zaren havde været.

Korolenko regnedes en tid som en af russisk litteraturs tre største  (efter Tolstoj og Tjekov), og som journalist havde han ry for altid og  ubetinget at fortælle sandheden, uanset hvor ubehagelig den måtte være  for magthaverne. Flere af hans værker fandt af samme grund ikke nåde for  censurens øjne, men cirkulerede som håndskrevne kopier eller blev  udgivet i Berlin og London.

Korolenko er også kendt for at være den, der opdagede og støttede den  unge Maxim Gorkij, som han havde mødt i vinteren 1889-90 i Nisjnij  Novgorod, hvor den unge forfatter havde opsøgt Korolenko for at høre  hans mening om et digt.

Korolenkos liv og virksomhed er meget for komplekst et emne til at kunne affærdige så kort, som det er nødvendigt her. Du kan finde meget mere ved en simpel søgning (åbner Google i nyt vindue).