Louisa May Alcott - eBibliotek 1800

Louisa May Alcott (29. november 1832 i Germantown, Pennsylvania – 6. marts 1888 i Boston) var en amerikansk forfatter, kvindesagsforkæmper og modstander af slaveriet i USA. Hun huskes i dag mest  for sine "pigebøger": Pigebørn, Jo's drenge, Polly og Rose. Hun skrev dog også, til dels under forskellige pseudonymer, en del noveller, bøger for voksne og et par regulære gysere.

Hun voksede op i Germanstown, hvor hun blev hjemmeskolet af faderen, den excentriske Bronson Alcott (men også af familiens venner og bekendte, som talte bl.a Nathaniel Hawthorne, Ralph Waldo Emerson og Henry David Thoreau) og tidligt udviklede en kærlighed til at skrive, i første omgang digte. Hendes første trykte udgivelse var digtet Sunlight i i et tidsskrift i 1851 – ikke nogen finansiel succes, men dog en begyndelse. I  de næste mange år blev det ikke til så meget med forfatterskabet – selv om hun stadig skrev og udgave mindre ting under pseudonym – da Alcott så sig nødsaget til at bidrage til sin families ophold ved forskellige småjobs. Hun brugte senere sine erfaringer fra denne periode i den delvist selvbiografiske roman Kristine (Work). Under den amerikanske borgerkrig deltog hun som sygeplejerske ved et hospital i Washington, og også erfaringerne herfra brugte hun i sine bøger. En del af novellerne fra denne periode findes på dansk i samlingen Ved arnen. Sit store gennembrud fik hun først i 1868 med romanen Pigebørn, som blev til på foranledning af udgiveren af det børneblad, Alcott på det tidspunkt redigerede. Også her trak hun på sine egne erfaringer fra sin barndom.

I 1870'erne og 1880'erne frem til sin død var hun ivrig forkæmper for kvindernes rettigheder, ikke mindst stemmeretten, og blev den første kvinde i byen Concord, som lod sig registrere som stemmeberettiget – til et valg til en skolekomité, efter at Massachusetts året før havde gjort det lovligt (almindelig stemmeret for begge køn blev dog først indført i USA i 1920).