Gå til indhold

Johann Wolfgang von Goethe - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Wolfgang von Goethe
Johann Wolfgang von Goethe (28. august 1749 i Frankfurt am Main – 22. marts 1832 i Weimar) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof, som på det skønlitterære område skrev både romaner, skuespil og digte, men også var en mangesidet videnskabsmand, hvis Zur Farbenlehre på næsten 1000 sider gjorde op med tidligere teorier, og lagde grunden til den stadig gældende opfattelse af lys og farver som en sammensætning af forskellige mængder grundlæggende farver (fx. rød-gul-blå eller RGB-systemet, der bl.a. benyttes i mange nutidige farveprintere).

Johann Wolfgang tilegnede sig tidligt en mangesidig viden indenfor matematik, geografi, naturkundskab og historie, lærte sig ikke mindre end syv fremmedsprog, og skrev lejlighedsdigte for sine venner til disses til enhver tid udkårne. Goethes fader mente, sønnen skulle blive jurist, men han fuldendte aldrig jurastudiet; et falleret forhold til en kvinde nedbrød den følsomme unge mands helbred, og han vendte hjem til Frankfurt uden eksamen som 19-årig. Senere drog han til Schweiz, Italien og Thüringen, hvor han bl.a. var minister og administrator for teatret i Weimar.

Hans værker udgør en perlerække af klassikere i tysk litteratur – fra skuespillet Götz von Berlichingen og brevromanen Die Leiden des jungen Werthers til Wilhelm Meister og den mærkværdige blanding af poesi, drama og roman, som i dag regnes for hovedværket, nemlig Faust. En stor del af hans digte og skuespil er sat i musik af bl.a. Franz Schubert og Robert Schumann, og inspirerer også i dag komponister – et værk af en Hans Joachim Moser om Goethe og musikken opregner i 1949 omkring 600 værker baseret på forfatterens værker, og der er næppe blevet færre siden – der er tilmed skrevet en Goethe – Das Musical, som havde premiere i 2020.

Læs mere om Johann Wolfgang von Goethe på Wikipedia eller besøg Goethe-Gesellschaft Weimar (der findes adskilliige andre: i Frankfurt, Düsseldorf, München etc).

Portrætmaleri af Joseph Carl Stiedler
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-167-0

Klassisk roman om håbløs ung kærlighed, som startede en bølge af "romantiske" – hvis et sådant spild af liv og muligheder da kan kaldes romantisk – selvmord blandt unge mennesker over hele Europa.
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold