Gå til indhold

Frances Hodgson Burnett - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Frances Hodgson Burnett
Frances Eliza Hodgson Burnett (24. november 1849, Manchester, England – 29. oktober 1924, Knoxville, Tennesse, USA) var en amerikansk forfatter, som i dag er mest kendt for børnefortællingerne Den hemmelige have og Lille lord Fauntleroy,  men også ud over børnebøgerne skrev både skuespil og romaner for  voksne. Hun er født i England, men da familien udvandrede til USA i  1865, regnes hun af de fleste for en amerikansk forfatter. Hendes  forfatterkarriere startede omkring 1868, da hun begyndte at skrive  fortællinger til forskellige blade for at bidrage til familiens  underholdning, og efter moderens død og hendes eget ægteskab med lægen  Swan Burnett i 1873, begyndte hun også at skrive større romaner og  skuespil, hvoraf den første That Lass o' Lowrie's udkom i 1877 (da. udgave "Joan Lowrie" , 1892).

Frances blev skilt fra Swan Burnett i 1898, en skilsmisse, som vakte  skandale, fordi det ret hurtigt kom frem, at det var en "arrangeret  skilsmisse", som gav hende et ry for at være et "avanceret fruentimmer" –  et skældsord i forbindelse med en kvinde på den tid – Swan var flyttet  fra hende ifølge aftale, så hun kunne få skilsmisse efter to år ved at  påstå sig "forladt". I 1900 giftede hun sig igen med en gammel bekendt  Stephen Townsend, en læge og skuespiller, som hun havde levet sammen med  en tid på det herresæde i England, hun beboede efter skilsmissen.  Ægteskabet var efter hendes eget udsagn var den største fejl i hendes  liv, og endte  med en ny skilsmisse i 1902, efter sigende fordi Townsend  var halvt sindssyg, dominerende og kun var ude efter hendes penge.

I 1907 vendte hun atter tilbage til USA, hvor hun fortsatte med at  skrive helt frem til sin død, blandt andet en del kortere fortællinger  til børneblade og ikke mindst The Secret Garden fra 1911 (da. udg. "Mary, Dickon & Co. : fortælling for drenge og piger", 1915) samt flere historiske romaner.

Læs mere om Frances Hodgson Burnett i Wikipedia (engelsk).


Frances Hodgson Burnett
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-430-5

Den forældreløse Mary Lennox indkvarteres hos en verdensfjern onkel på dennes gods i en ensom egn af Yorkshire, hvor hun finder nye venner og en skjult, aflåst have. Mary og hendes kammerater finder nøglen til haven og begynder at genoplive den. Fælleskabet og arbejdet forandrer dem, uden at de selv bemærker det …
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-092-5

7-årige Cedric Errol lever i fattige kår sammen med sin moder i New York, da en advokat indfinder sig fra England med besked om, at han er lord Fauntleroy og arving til et gods og store rigdomme dér, og han derfor skal drage over Atlanten for at indtage sin retmæssige plads i bedstefaderens hus. Han fortæller imidlertid ikke, at bedstefaderen er en gigtplaget, menneskehadende og gnierisk gammel mand.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-431-2

Therese Defarge er en 22-årig, foretagsom og viljestærk ung dame, som trods sin alder allerede har 7 års erfaring i opdragelse af vanartede unger på hendes tantes pensionatskole i Geneve. Da hun ankommer til sit nye engagement som opdragerske for de to yngste Dysart'er på Dysart Court, finder hun et hus i forfald, og hun er ikke længe om at regne ud, hvordan hun kan blive herre i huset.
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold