Alphonse de Lamartine
Alphonse Marie Louis de Prat de Lamartine[ (21. oktober 1790 i Mâcon – 28. februar 1869 i Passy) var en fransk digter, forfatter, historiker og politiker.
Han var en af de store skikkelser i romantikken i Frankrig fra han udgav sine Méditations poétiques i 1820. Hans mest kendte værk uden for Frankrig er den lille roman Graziella, som oprindelig var en del af en samling selvbiografiske Confidences fra 1849, men hurtigt fik sit eget liv som selvstændigt værk.
Som politiker var Lamartine involveret i sager som afskaffelse af slaveriet og dødsstraffen, og agiterede for pressefrihed. Han var aktiv i politik fra omkring 1830, i begyndelsen som stærk tilhænger af monarkiet, men skiftede mere og mere til en republikansk overbevisning, som gjorde ham til en af de ivrigste forgrundsfigurer ved revolutionen i 1848, hvor "Borgerkongen" Louis-Philippe blev afsat og den kortlivede 2. republik indført. Med Louis Napoléon Bonapartes valg til præsident og dennes statskup i december 1851 endte Lamartines politiske karriere, og hans sidste år gik med udgivelsen af digte, romaner og historiske værker i stadig kamp mod en truende fallit. Han døde i fattigdom i forstaden Passy, hvor byen Paris havde stillet et hus til rådighed for ham.
Læs mere om Alphonse de Lamartine i Wikipedia.
ISBN 978-87-7979-962-2
En sommers kærlighed mellem en ung aristokrat og en fattig fiskerpige under Napolis sol …
En sommers kærlighed mellem en ung aristokrat og en fattig fiskerpige under Napolis sol …
Pris uden rabat0,00 kr