Gå til indhold

Marie Belloc Lowndes - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Marie Belloc Lowndes
Marie Adelaide Elizabeth Rayner Lowndes (født Belloc) (5. august 1868 i Marylebone, London – 14. november 1947 i Eversley Cross, Hampshire, England)  var en engelsk forfatter af fransk-engelsk afstamning. Hendes tidlige  barndom tilbragte hun i Frankrig, men da hendes far døde, flyttede  familien til England. Hun begyndte tidligt at skrive – efter sigende  skulle hun have udgivet sin første novelle som 16-årig – men hendes  første publicerede værk var en biografi over den daværende prins af  Wales, Edward (senere Edward VII). Resten af hendes forfatterkarriere  skrev hun dog fortrinsvis psykologiske kriminalromaner, ofte med  baggrund i virkelige begivenheder; hun udgav typisk én om året indtil  sin død.

Hun var også ophavsmand til den franske politidetektiv Hercules Popeau,  som optræder i et par romaner og nogle noveller, startende med Det tomme hus,  som udkom i 1920 – samme år som Agatha Christie skabte hans  næsten-navnebror Hercule Poirot – Lowndes' detektiv kom først, og hun  var naturligvis ikke fornøjet, men gjorde vistnok ikke noget ud af det;  Popeau dukkede op hist og her i hendes produktion indtil 1929, men  opnåede aldrig samme popularitet som Poirot.

Læs mere om Marie Belloc Lowndes i Wikipedia.
Portrætfoto
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-361-2

Ægteparret Bunting har fået en ny lejer, en pæn mand, som betaler godt. Hans sære vaner får dem dog lidt efter lidt til at mistænke, at han er identisk med en psykopatisk kvindemorder, som netop på den tid jages af politiet i London.
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold