Gå til indhold

Ernesto Dalgas - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Ernesto Dalgas
Ernesto Dalgas (22. juli 1871 i Aarhus – 11. juli 1899 i København) var en dansk forfatter og filosof, søn af foregangsmanden for opdyrkelsen af den jyske hede og stifter af Det danske Hedeselskab Enrico Dalgas.

Han var allerede som barn indadvendt og tænksom og gik ikke synderlig godt i spænd med den udadvendte og dominerende fader. Så snart han havde taget studentereksamen i 1889 drog han derfor til København for at læse til læge. Det blev dog filosofistudiet, der vakte hans interesse, men han fuldførte aldrig nogen af sine studier, idet han forlod Universitetet i efteråret 1897. Sideløbende med studiet skrev han intensivt og fik i 1896 udgivet en digtsamling og en samling "krøniker og eventyr". Han led af en sindssygdom, muligvis maniodepressivitet, og havde flere gange ladet sig indlægge, men til sidst overvældede sygdommen – eller måske, hvis man skal tro datidens aviser, frygten for at blive uhelbredeligt og endegyldigt sindssyg – ham imidlertid, og natten til 11. juli 1899 skød han sig ved Damhussøen i Vanløse – dengang et temmelig øde område lidt uden for det egentlige København. Han efterlod sig et omfattende værk af mere filosofisk tilsnit end de to små bøger, han nåede at se udgivet; det meste blev udgivet posthumt af vennen Axel Mielche i 1903, et sidste og afsluttende bind, den ufuldendte Kundskabens Bog blev dog først udgivet i 1995.

Læs mere om Ernesto Dalgas i Wikipedia.
Ernesto Dalgas
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-432-9

Ernesto Dalgas' debut – en samling "geografiske læredigte", som dog aldrig nåede frem til de danske skolebørn.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-433-6

31 krøniker og eventyr: fortællinger, fabler, pasticher, parabler og endda et par spøgelseshistorier – det andet og sidste værk, Ernesto Dalgas fik udgivet før sin død.
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold