Poul Chievitz
Poul Chievitz (19. juni 1817 på Christianshavn – 6. august 1854 i København) var en dansk forfatter.
Efter at have gennemgået en realskoleuddannelse på Efterslægtsselskabets Realskole tog han en handelsuddannelse ved forskellige handelskontorer, var en tid ansat ved Berlingske Tidendes avertissementskontor. Han deltog i Treårskrigen som skriver ved intendanturen og var efter krigen ansat i Krigsministeriet, indtil han døde ugift af tuberkulose som kun 37-årig.
Han nåede at skrive tre temmelig forskellige romaner: Nytårsgave for forlovede (1845), Fra gaden (1847) samt føljetonromanen Japhet, som søger sig en kone (1852); desuden en håndfuld vaudeviller og komeder, et par af dem i samarbejde med Adolf von der Recke (1820-1867), som blev opført med begrænset succes. Chievitz oversatte desuden en del franske komedier, ligeledes til dels i samarbejde med Adolf von der Recke, fortrinsvis til opførelse på københavnerteatret Casino.
Læs mere om Poul Chievitz i Wikipedia.
ISBN 978-87-7628-147.2
Satire over ungkarlelivet i København i 1840'erne, personificeret i den lettere hysteriske Clotaldo, den anglofile Smith og den mere jordbundne Alfred. Fortællingen blev oprindelig udgivet under pseudonymet "Annette T.", der i bogens efterskrift præsenterer sig som en 16-års pige, der skriver efter en fætters fortælling - "og han lyver ikke" …

Pris uden rabat0,00 kr