H. F. Ewald - eBibliotek 1800

Herman Frederik Ewald (13. december 1821 i Købehavn – 29. april 1908 i Fredensborg) var en dansk forfatter, som skrev en lang række romaner og noveller, heraf en stor del historiske.

Ewald blev student i 1841 fra Sorø Akademi, hvor han også tog filosofikum; han tilbragte derefter nogle år som forvalter på forskellige større godser, og senere som landmåler i Sønderjylland, hvorfra han blev forjaget efter den tyske besættelse i 1864 og flyttede til Helsingør. I 1861 debuterede han som forfatter med den anonymt udgivne udviklingsroman Valdemar Krones ungdomsår, som fik en udmærket modtagelse, og Ewald fulgte op med flere. Det var dog som forfatter af historiske romaner, ofte koncentreret om en enkelt person, han fik størst succes – en nekrolog giver ham det skudsmål, at hans historiske romaner er bedre funderet end både Ingemanns og Carit Etlar, omend knapt så livlige.

To af H. F. Ewalds sønner blev ligeledes (i øvrigt mod faderens råd) forfattere: Carl og Theodor Ewald, og efterslægten tæller navne som multigeniet Poul Henningsen, forfatteren og oversætteren Jesper Ewald, maleren Lissen Ewald og forfatteren Karen Ewald.