Gå til indhold

Ditleff von Zeppelin - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Ditleff von Zeppelin
Ditleff Arnold Constantin Sehested Berregaard von Zeppelin (7. maj 1887 i Genève – 6. april 1916 på Rigshospitalet i København) var en dansk forfatter. Efter at familien bosatte sig i Danmark i 1900, tog Zeppelin studentereksamen fra Sankt Andreas kollegiet i Ordrup 1907, hvor klassekammeraterne bl.a. talte den senere forfatter og oversætter Otto Gelsted. Sammen med denne kom han omkring 1909-10 ind i den litterære kreds omkring Johannes V. Jensen, som både han og Gelsted forgudede, og som blev hans mentor og kritiker, men også hans nære og åndeligt beslægtede ven.

Bortset fra en lang række småstykker i forskellige dagblade, især Berlingske Tidende, nåede Zeppelin kun at få udgivet to bøger i sin levetid, nemlig debuten Franskmanden, et ætsende portræt af den franske nation, personificeret ved en række personligheder i en parisisk udlejningsejendom, og Elskov, som var baseret på hans egne dagbogsnotater fra hans passionerede affære med en tjenestepige i Viborg, Kaja Myhre (som han i øvrigt også giftede sig og fik en datter, Elsa, med).

Efter hans tidlige død på grund af en uhelbredelig tarmsygdom (colitis ulcerosa) samlede hans venner og forfatterkolleger Johannes V. Jensen og Otto Gelsted en del af Zeppelins efterladte breve og forskellige skitser og essays i samlingen Fugletræk.

Læs mere om Ditleff von Zeppelin i Wikipedia.
Portrætbillede
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-142-7

Fortælleren, en vis Villum Bjerre, forelsker sig voldsomt i en purung pige, Ebba Krogh - så voldsomt, at de til sidst beslutter at løbe bort sammen. Undervejs gennemlever Villum alle en forelsket ung mands op- og nedture.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-143-4

Zeppelin satte ikke voldsomt meget pris på franskmændene, trods flere ophold i landet, og gav sig afløb for sin aversion i dette portræt af nationen og dens indbyggere.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-144-1

Zeppelin døde som 28-årig efter at have udgivet kun to bøger. Samme år som han døde, udkom denne lille samling efterladte skitser – små situationsbilleder, som oftest fanget i naturen i ind- og udland, samt uddrag af hans sidste breve fra sygesengen
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold