Nikolaj Gogol - eBibliotek 1800

Nikolaj Vasiljevitch Gogol – russisk Никола́й Васи́льевич Го́голь, ukrainsk Микола Васильович Гоголь (31. marts 1809 i Velyki Sorochyntsi, Poltava oblast, Ukraine - død 4. marts 1852 i Moskva (eller 19. marts 1809 – 21. februar 1852 efter den daværende russiske kalender) var en ukrainsk forfatter, hvis romaner, noveller og skuespil stort set alle er større og mindre klassikere i den slaviske litteratur.

Gogol var født i en ukrainsk lavadelsfamilie med polske og kosakkiske aner, hvor man både talte ukrainsk, polsk og russisk, og hvor faderen og en onkel skrev digte og skuespil, som de selv opførte på et teater på godset. Nikolaj viste tidligt talent som "imitator" og oplæser, og syslede en tid med tanken om at blive skuespiller.

Efter endt skolegang drog han i 1828 til St. Petersborg med nogle digte og en forfatterambition i bagagen, men det var først i 1831 med udgivelsen af den første del Aftener på en gård nær Dikanka under pseudonym af "Rudij Panko, biavler", at han fik gang i karrieren. Efter endnu en samling Aftener … og flere noveller samlet under titlen Mirgorod, drog forfatteren udenlands, først til Paris og senere til Rom, hvor han tilbragte det meste af sin tid de næste tolv år. I april 1848 vendte han tilbage til Rusland efter en slags pilgrimsfærd til Jerusalem, og kom under stadig større indflydelse fra en "åndelig vejleder", som overbeviste ham om, at hans litterære værker var "syndefulde". Enden på det blev, at Gogol hen mod slutningen af februar 1852 brændte en del af sine sine udkast og manuskripter i et anfald af depression; noget som han bagefter forklarede som et indfald, indgivet ham af Djævelen. Samtidig lagde han sig i seng, nægtede at spise og drikke, og døde få dage senere.