Gå til indhold

Felix Dahn - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Felix Dahn
Ludwig Sophus Felix Dahn (9. februar 1834 i Hamburg – 3. januar 1912 i Breslau (i dag Wrocław i Polen)) var en tysk jurist, forfatter og historiker.

Som ung studerede Dahn jura og historie ved universiteterne i München og Berlin, og blev i 1857 ansat som lektor i tysk lov i München. I 1863 blev han professor i samme fag i Wurzburg, for i 1872 at flytte til Königsberg som professor ved universitetet der. I 1888 flyttede han endnu engang, denne gang til universitetet i Breslau, hvor han i 1898 blev rektor.

Dahn var en ivrig tilhænger af et samlet Tyskland under én monark, og hans største faglitterære værk, Die Könige der Germanen, som blev udgivet i 11 bind mellem 1861 og 1911, handler om de ældste germanske konger fra folkevandringstiden frem til feudaltiden.

Han skrev også juridisk faglitteratur og en mængde romaner, skuespil og digte, der som oftest udspillede sig i det, der af historikere benævnes "folkevandringstiden" – løseligt ca. 375-700 – en periode, som i Danmark var grå oldtid (jernalder), men for Europa syd for grænsen var en tumultuarisk tid, hvor Romerriget endegyldigt gik i opløsning.

Dahns mest kendte skønlitterære værk i dag er formentlig Ein Kampf um Rom, som handler om østgoternes forsøg på at generobre Rom, der var faldet i hænderne på den østromerske kejser Justinian, og hvordan dette ender i deres totale undergang.

Læs mere om Felix Dahn i Wikipedia (tysk).
Portræt af forfatteren
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-172-4

Historisk roman fra folkevandringstiden om tiggertøsen, der ved at bedåre en merovingerkonge blev dronning, og ved mord og intriger sikrede sin søn en plads øverst i arvefølgen.
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold