Heinrich Heine - eBibliotek 1800

Christian Johan Heinrich Heine f. Harry Heine (13. december 1797 i Düsseldorf – 17. februar 1856 i Paris) var en tysk forfatter, digter og journalist.
Han var søn af en jødisk manufakturhandler og kom i købmandslære hos en onkel, der var bankier i Hamborg, men begyndte i 1819 at læse jura, filosofi og litteratur i Bonn, Berlin og Göttingen. i 1825 blev han dr. jur. og konverterede samme år til protestantismen, da der var begrænsede muligheder for uddannelse og arbejder for jøder i datidens Prøjsen. Frem til 1831 rejste han i England og Italien, hvorpå han bosatte sig i Paris. Omkring 1845 begyndte den rygmarvssygdom, som senere tider har diagnosticeret som en mulig form for sklerose, at komme i udbrud, og sine sidste år var Heine lænket til sengen.

En stor del af Heines værker var digte, og skønt han var forbudt i Tyskland både i sin egen levetid og senere under nazismen, hører disse til den mest populære del af hans forfatterskab, og er sat i musik af i stor stil af især tyske komponister.

Læs mere om Heinrich Heine i Wikipedia (tysk) og Den store danske.