Gå til indhold

Hans Wachenhusen - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Hans Wachenhusen
Hans Wachenhusen (1. januar 1823 i Trier – 23. marts 1898 i Marburg) var en tysk forfatter, militærkorrespondent og oversætter.

Efter endt skolegang kom han i lære som boghandlermedhjælper hos sin onkel i Wismar. Han havde dog ikke smag for et regelmæssigt, borgerligt liv, men studerede sprog og forsøgte sig – dog uden særligt held – i forfatterfaget.

Allerede som 13-årig gennemvandrede han Tyskland, og senere bragte hans rejsefeber ham til Norge, Lapland og Island. I 1853 blev han som korrespondent for Augsbürger Allgemeinen Zeitung udsendt som reporter fra Krimkrigen – noget der næsten kostede ham livet, da han blev fanget af tyrkiske styrker, som antog ham for at være russisk spion og dømte ham til døden; han blev kun reddet ved, at en officer, der kendte ham, tilfældigvis ankom til den tyrkiske lejr.

Videre fulgte han Garibaldis felttog på Sicilien, den anden slesvigske krig, hvor han var til stede ved Dybbøl og skrev en bog om det: Vor den Düppeler Schanzen : Skizzen aus den preussischen Vorposten-Lagern (Berlin 1864), den fransk-tyske krig 1870-71 osv. – listen over alle de lande og krigsskuepladser i Europa, han rapporterede fra, er nærmest uendelig. Indtrykkene fra hans mange rejser, både som krigskorrespondent og privat, brugte han til rejsebøger og i sine skønlitterære værker, hvoraf en stor del er oversat til dansk. Selv oversatte han en del svenske romaner til tysk samt enkelte værker fra hollandsk, flamsk og dansk.

Fra 1872 til sin død var han bosiddende i Wiesbaden. Han døde i Marburg, hvor han var taget til for at undergå en strubehoved-operation.

Læs mere om Hans Wachenhusen i Wikipedia (tysk).
Hans Wachenhusen
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-082-6

Den rige købmand Jowan Silowic's datter (såvel som hans penge) efterstræbes af den osmanniske mudir, som er indsat som administrator af den del af Valakiet, hvor historien udspiller sig. Mudiren bortfører, hvad han tror er købmandens datter …
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold