Emilie Flygare-Carlén - eBibliotek 1800

Emilie Flygare-Carlén, f. Smith (8. august 1807 i Strömstad på Sveriges vestkyst – 5. februar 1892 i Stockholm, Sverige) var en svensk forfatterinde af romaner og noveller. Hun var datter af en velhavende købmand og reder, deltog allerede som 12-årig i faderens rejser og fik som 17-årig ansvaret for sit eget skib. I 1827 giftede hun sig med stadslægen i Strömstad, den 15 år ældre Axel Flygare, med hvem hun flyttede til Småland og fik 4 børn, inden han døde i 1833. Derefter flyttede hun tilbage til Bohuslän, hvor hun i 1835 forlovede sig med med en jurist, Jacob Reinhold Carlén; denne døde dog inden de nåede at blive gift. Hjemme igen i Strömstad bosatte hun sig i 1837 hos sin moder, hvor hun startede sit forfatterskab med den pseudonynymt udgivne Valdemar Klein. I 1841 giftede hun sig atter, denne gang med forfatteren og juristen Johan Gabriel Carlén, med hvem hun var gift til hans død i 1875. I 1842 udgav hun sin første og måske største succes, Rosen på Tidseløen. Ved sin død var hun etableret som en af Nordens største og mest læste forfatterinder i sin genre.

Stort set alle hendes værker er oversat til adskillige sprog, herunder også dansk. I dag regnes hun (sikkert af folk, som ikke læser hende) for en "dameforfatter" og er i vid udstrækning glemt, men hendes skildringer af livet blandt høj og lav i de svenske skærgårde og Stockholm er stadig værd at stifte bekendtskab med, og flere af dem indeholder elementer af både den kriminalistiske (Rosen på Tidseløen) og gotiske (Kirkeindvielsen i Hammarby) genre, foruden hendes helt eget særpræg.