Gå til indhold

B. S. Ingemann - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
B. S. Ingemann
Bernhard Severin Ingemann (28. maj 1789 i Torkilstrup – 24. februar 1862 i Sorø) var en dansk forfatter af digte og sange, skuespil og romaner. Hans historiske romaner fra Valdemarstiden var med til at definere den danske, nationalromantiske selvfølelse omkring den første slesvigske krig 1848-50, ligesom også hans mange salmer og sange, som fx. Nu titte til hinanden, I østen stiger solen op, Julen har bragt velsignet bud, Glade jul, dejlige jul (med mange flere!), som stadig synges med stor fornøjelse både i og udenfor kirkerne. Han var også i flere noveller inspireret af skrækromantikken, hvad der gav sig udslag i nogle gedigne gysere som fx. Varulven, Det forbandede hus, Niels Dragon og Det tilmurede værelse.

Ingemann var etats- og konferensråd samt ridder af Dannebrog. Ved sin halvfjerdsårs fødselsdag i 1859 blev han fejret som Danmarks nationaldigter og fik overrakt en "folkets hædersgave" i form af et kunstfærdigt guldhorn af en "delegation af unge danske kvinder". Hans jordfæstelse fra Sorø kirke den 4. marts 1862 var en folkebegivenhed, hvor der var indsat ekstratog fra København, og med repræsentation fra både regering og kongehus. H. C. Andersen, som også var til stede, skrev efterfølgende i en artikel i Illustreret Tidende: "Hvad der må forsvinde og vejre hen, er nu lagt i graven under kirkeklokkers klang, salmetoner og kærlighedens tårer; hvad der aldrig dør, er nu hos Gud; hvad han plantede, er hos os til glæde og velsignelse."

Læs mere om B. S. Ingemann i Wikipedia. Der findes et Ingemann-selskab, som tidligere havde en smuk og informativ hjemmeside; den nuværende bestyrelse har ødelagt hjemmesiden og undser sig ikke for at udgive andres Ingemann-bearbejdelser for sine egne, hvorfor vi ikke mere linker til selskabet.
B. S. Ingemann
Forsidebillede
ISBN 978-87-7979-917-2

En "tidsroman" om den forældreløse Antons eventyr som omrejsende musiker, guldgraver og meget mere.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-357-5

Samtlige Ingemanns 36 kortere og længere fortællinger i et bind.

Indhold: Helias og Beatricia – Det høje spil – Moster Marie – Sfinxen – Altertavlen i Sorø – Det forbandede hus – Gravmælet – Den gamle rabbin – Kunstberiderfamilien – Varulven – Den levende døde – Korsikaneren – Frøbenet – Linnedsamlersken – Glasskabet – Vægterfamilien – Bogtrykkersvenden – Selv-citationen – Det tilmurede værelse – Niels Dragon – De fortryllede fingre – Familiesynet – De sidste herrer af Gervansborg – Araberen i Konstantinopel – Skolekammeraterne – Christen Bloks ungdomsstreger – Pulcinellen – De tvende dråber – Fjendskab efter døden – Faster Helene – En gammel jomfrus historie. – Det hemmelige vidne – Den fremmede – Kilden og Dugdråben – En lille allegori om de små ting i det store. – Guldfuglen eller, Den plukkede høne – To fragmenter
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-356-8

Fem kortere romaner af Ingemann: De underjordiske (Et bornholmsk eventyr) – Huldregaverne, eller Ole Navnløses levnedseventyr – Kunnuk og Naja, eller Grønlænderne – De fire rubiner – Den stumme frøken.
Pris uden rabat0,00 kr
Ingemanns historiske romaner
Serien af Ingemanns historiske romaner omfatter fire romaner og to store  episke digte, der tilsammen spænder over perioden fra Valdemar den Store (1131-1182)  til Margrete den Første (1353-1412). Det er på ingen måde en slavisk gennemgang af historiske begivenheder, men snarere en dramatisering af udvalgte  begivenheder i Danmarkshistorien, som kom til at spille en stor rolle for 1800-tallets nationalromantiske bevægelse og danskernes selvforståelse langt hen i tiden.

Rækkefølgen er som også fremgår nedenfor:

  • Valdemar den Store og hans mænd
  • Valdemar Sejer
  • Erik Menveds barndom
  • Kong Erik og de fredløse
  • Prins Otto af Danmark
  • Dronning Margrete

Den første og den sidste er "på vers", men det skal man nu ikke lade sig afskrække af. Kan man lade være at falde ind i rytmen, er der ikke den store forskel fra at læse almindelig prosa. Og det er ulejligheden værd.
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-036-9

Episk digt i 21 sange om Valdemar den Store og hans vej til den danske trone i slutningen af 1100-tallet.

Bind 1 af Ingemanns historiske romaner.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-037-6

Historisk-nationalromantisk roman, som foregår i middelalderes Danmark omkring år 1200.

Bind 2 af Ingemanns historiske romaner.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-038-3

Historisk roman om begivenhederne op til og efter mordet på Erik Glipping i Finderup Lade i 1286 og frem til marsk Stigs død i 1296.

Bind 3 af Ingemanns historiske romaner.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-039-0

Historisk roman om den unge kong Erik Menved og hans kamp for at bevare kongemagten og Danmarks frihed. Binde 4 af Ingemanns historiske romaner.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-040-6

Historisk roman, som foregår i midten af 1300-tallet, hvor det meste af Danmark er pantsat til holstenske grever, og flere prætendenter kæmper om magten. 5. bind af Ingemanns historiske romaner.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-041-3

Historisk digt i ti sange om dronning Margrete I.s vej til magten i Norden.

6. og sidste bind af Ingemanns historiske romanrække fra middelalderens Danmark.
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold