Gå til indhold

Thea von Harbou - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Thea von Harbou
Thea Gabriele von Harbou (27. december 1888 i Tauperlitz, Bayern, Tyske Kejserrige – 1. juli 1954 i Vestberlin, Den tyske forbundsrepublik) var en tysk forfatter, manuskriptforfatter, filminstruktør og skuespiller.

Hun debuterede som forfatter allerede i 1906, men kom senere i forbindelse med filmmiljøet i Berlin bl.a. gennem sit bekendtskab med instruktøren Joe May, som i 1917 engagerede hende til at skrive et filmmanuskript over en af hendes egne bøger, og ægtefællen Fritz Lang, hvilken sidste instruerede hendes største succes, den dystropiske fantasi Metropolis (1926), og også Nibelungerne (Siegfried) (1924) og fortsættelsen Kriemhilds hævn (1924) samt film som M! (1931), Dr. Mabuses testamente (1933), Spioner (1928) og Kvinden i månen (1929).

Omkring 1932 blev hun medlem af nazistpartiet, hvilket medførte et brud med Fritz Lang, der var af jødisk afstamning. Hun fortsatte med at skrive filmmanuskripter for bl.a. Emil Jannings og Veit Harlan, men ingen af hendes senere film blev nogen synderlig succes. I 1938 giftede hun sig i al hemmelighed med den betydeligt yngre inder Ayi Tendulkar – på trods af, at ægteskab med "farvede" var forbudt i Nazityskland. Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev hun interneret og i et par år sat i arbejde med oprydning i udbombede ruiner.

Portrætfoto ca. 1928
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-524-1

Klassisk dystopisk roman om kæmpebyen Metropolis, hvis skaber styrer alt fra øverste etage af en skyskraber, og arbejderne tilbringer deres liv i en underjordisk by, hvorfra de kun kommer ud, når herskeren trykker på den blå knap og byens maskiner skal have frisk "foder" …
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold