Holger Drachmann
Holger Henrik Herholdt Drachmann (9. oktober 1846 i
København – 14. januar 1908 i Hornbæk) var en dansk lyriker, dramatiker,
roman- og novelleforfatter, og maler. Som søn af en karantænelæge i
flåden fulgte han ofte med faderen til søs, og hans første litterære
værker er da også beretninger fra søen. Han skulle netop til at slå ind
på kunstnerbanen som maler og søgte ind på Kunstakademiet, da han ved
faderens hjælp fik mulighed for en større dannelsesrejse til Skotland,
Spanien og Sicilien. Senere drog han også til London, hvor han omgikkes
landflygtige kommunarder og engelske socialister. Efter nogle år på
farten, hvor han udviklede sin malerkunst, begyndte han at skrive, og
blev samtidig grebet af en voldsom interesse for tidens litterære
strømninger i form af Georg Brandes og kredsen omkring ham. Men allerede
et par år efter, i 1876-77 gik han fra naturalismen til den
national-romantiske digtning, derefter blev han mere konservativt anlagt
for så atter at svinge til socialismen efter at have truffet en ung
kabaretsangerinde, som under navnet "Edith" blev hans muse og elskerinde
i 1880erne.
Han regnes for en af forfatterne i det såkaldte "moderne gennembrud" i dansk litteratur, men hans forfatterskab "stritter" i øvrigt i mange retninger – hans stil og holdninger synes at have en tendens til at rette sig efter, hvad der i øjeblikket interesserede ham og måske også efter hvad der var gang- og salgbart. Han synes at have været en temmelig spektakulær og populær, men også noget svingende personlighed i datidens Danmark, lige til det sidste – hans grav i en klit på Skagen, hvor boede de sidste fem år af sit liv med sin tredje kone Soffi, er en regulær gravhøj med stensætning og en dør til gravkammeret, som er udført i kobber efter tegninger af P. S. Krøyer.
Drachmanns mest kendte værk er skuespillet Der var engang – fra 1887. Nævnes skal også hans oversættelse af Byrons store dramatiske digt Don Juan, som blev udgivet hæftevis over en længere årrække 1880-1902.

Læs mere om Holger Drachmann i Wikipedia.
ISBN 978-87-7628-137-2
Skuespil med indlagte sange – bl.a. den kendte Midsommervise – over eventyret om kong Drosselskæg og den hovmodige prinsesse

Pris uden rabat0,00 kr