Gå til indhold

Maurice Maeterlinck - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Maurice Maeterlinck
Maurice Polydore Marie Bernard Maeterlinck (29. august 1862 i Gent – 6. maj 1949 i Nice) var en belgisk forfatter og dramatiker, som især var kendt for skuespillet Pelléas et Mélisande fra 1892.

Maeterlinck kom af en velstående notarfamilie, fik sin skolegang i et jesuitisk kollegium og fuldførte et jurastudium. En kort periode som sagfører i hans fødeby fik ham dog til at indse, at den profession ikke var noget for ham, og efter at et ophold i Paris havde skaffet ham forbindelser i forfatterkredse, bl.a. med Auguste Villiers de l'Isle Adam, helligede han sig dramatikken som levevej. Han var en af den dekadent-symbolistiske retnings største navne, og blandt de mest indflydelsesrige dramatikere i starten af det 20. århundrede. Efter første verdenskrig holdt han stort set op med at skrive skuespil og hans indflydelse på tidens litteratur tabte sig. Fra denne periode stammer en lang række essays, bl.a. om okkultisme, etik og naturhistorie, som dog vistnok aldrig er oversatte og stort set er glemte.

Udover skuespillene skrev han også flere naturhistoriske værker om bl.a. Biernes liv og Blomsternes intelligens, som – skønt de til en vis grad var fagligt funderede – sine steder er ligefrem poetiske og surrealistisk fantaserende som et symbolistisk digt.

Maeterlinck fik Nobelprisen i litteratur i 1911.

Læs mere om Maurice Maeterlinck i Wikipedia (fransk).
Portrætfoto
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-454-1

Drama i tre akter: Engang i 1500-tallet er bystaten Pisa belejret. Den fremmede feltherre forlanger, at Pisas hersker overlader sin hustru Madonna Giovanna til ham for en nat for at hæve belejringen.
Pris uden rabat0,00 kr
Forsidebillede
ISBN 978-87-7628-455-8

Lyrisk drama i fem akter. Den halvgamle Golaud finder en unge pige, som sidder fortabt ved en kilde i en skov. Han betages af hende og gifter sig med hende, men hun forelsker sig i stedet i Golauds yngre broder Pélleas.
Pris uden rabat0,00 kr
Tilbage til indhold