Felix Dahn: Fredegunde - eBibliotek 1800

Fredegunde – eller Fredegonde på fransk og Friedegundis på tysk – var den merovingiske konge Chilperich I. af Neustriens tredje hustru, og en notorisk prototype på den onde stedmoder, idet hun ifølge overleveringerne sørgede for at udrydde både sine egne stedbørn og afkommet af den anden af de tre konger, der delte herredømmet over Frankerriget i anden halvdel af 600-tallet. Ganske vist kender man mest hendes historie fra en samtidig krønike, forfattet af præsten Gregor af Tours, som ikke havde det bedste forhold til hverken Chilperich eller Fredegunde – hvad der jo nok kan have farvet hans skriverier.

Fredegundes liv fra hendes ungdom som tiggertøs og gedevogterske til hun ved intriger og mord – muligvis inklusive på hendes egen mand Chilperich – står på magtens tinde som regent for sin mindreårige søn, den senere Clothar II, hendes omkring fyrre år lange fejde med Brunhilde (eller Brunehaut), hustruen til en af Chilperichs brødre Sigebert og dermed dronning af Austrasien, en anden del af Frankerriget, og endelig hendes død i angst og ensomhed, er indholdet i denne roman – og man skal nok lægge trykket på roman, for selv om forfatteren også var historiker og blandt sine øvrige værker tæller ikke mindre end 13 romaner om folkevandringstiden, så er det jo kun én udlægning af de få fakta, der kendes fra den tid, serveret med den passende tilretning af begivenhederne, forfatteren har brug for til at få tingene til at gå op.