Gå til indhold

William Makepeace Thackeray: Forfængelighedens marked - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Forsidebillede
William Makepeace Thackeray: Forfængelighedens marked
En roman uden en helt.

Thackeray har givet sin største roman undertitlen "En roman uden en helt",  og det er da også rigtigt, at der ingen helte er i den i traditionel  forstand – i stedet har den to, og tilmed kvinder. Handlingen skifter  mellem den blide, tilbageholdende, trofaste Amelia Sedley, der lever sit  liv for sin søn og i mindet om sin mand, og den lille hykleriske og  egoistiske stræber Rebecca Sharp, der gerne bruger alle midler i sin  kamp for at stige op ad den sociale rangstige – hvad der også lykkes  hende for en tid.

Den væsentlige del af  handlingen er henlagt til tiden fra 1815 – slaget ved Waterloo spiller  en væsentlig rolle i romanen – og frem til ca. 1840, og rummer utallige  referencer til personer og begivenheder i tiden, som forfatteren spidder  på en ret så spids pen og med et skarpt øje for sin tids absurditeter,  overfladiskhed, hykleri og "moral".

Denne  udgave bygger på en dansk oversættelse fra 1878. Forfatterens og  oversætterens noter er revideret, og der er tilføjet over 400 nye – som man naturligvis kan læse eller springe over, som man nu har lyst.

2. påny gennemgåede udgave.

Pris: Gratis til ikke-kommerciel brug.
Bogen kan også læses online og hentes i andre (autogenererede) formater hos Internet Archive.



ISBN  978-87-7628-141-0 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 12. april 2025.
Tilbage til indhold