
Walter Scott: Bruden fra Lammermoor
Edgar, junker af Ravenswood, har arvet tre ting efter sin fader: det forfaldne slot Ulveklippen, hadet til den korrupte sagfører, William Ashton, der ved lovtrækkeri har frataget familien Ravenswood alle dens andre besiddelser og privilegier – samt familiens gamle, tro tjener, hvis krampagtige forsøg på at opretholde skinnet af en stor, adelig husholdning er med til at lette på en i øvrigt noget dyster historie.
Da Edgar ved et tilfælde redder Ashton og hans smukke datter Lucy fra en flok bissende kvæg, opstår der snart et kærlighedsforhold mellem ham og datteren af hans ærkefjende, som Ashton intet gør for at forhindre – han ser en mulighed for igennem et ægteskab at bilægge stridighederne mellem familierne. Lady Ashton er dog af en anden opfattelse, og smider Edgar på porten, samtidig med at hun arrangerer et ægteskab mellem Lucy og en anden adelsmand, der falder mere i hendes smag, lord Bucklaw. Det hele ender naturligvis galt for samtlige implicerede.
Romanen er forlæg for Gaetano Donizettis berømte opera "Lucia di Lammermoor" fra 1835.
2. på ny gennemgåede og opdaterede udgave.
Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.
ISBN 978-87-7979-862-5– Format: epub 3 – Tilgængelig fra 18. marts 2023.