Gå til indhold

Sabine Baring-Gould: Mehalah - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Sabine Baring-Gould: Mehalah - Forside
Sabine Baring-Gould: Mehalah
En fortælling fra Essex saltmarsken.

På en lille holm kaldet The Ray i nærheden af byen og øen Mersea i saltmarsken på kysten af Essex syd for Colchester bor omkring år 1800 pigen Mehalah Sharland med sin syge moder. De driver fåreavl, og har kun lige nok til at opretholde livet. En dag kommer ejeren af en større gård i nærheden, en vis Elijah Rebow, og fortæller dem, at han har købt Ray med alt tilliggende, og de dyr og mennesker, som opholder sig der, og at de fremover har at betale deres forpagtningsafgift til ham. Rebow er besat af, hvad han kalder kærlighed til Mehalah – det er nok mere en slags besiddelsestrang – og mener, at de to er skæbnebestemte for hinanden og vil opnå en evig, himmelsk lykke, hvis de forenes. Hans køb af Ray er kun det første skridt af mange, hvormed han forsøger at tvinge Mehalah til at ægte ham og underkaste sig sin vilje; men hun er ikke en pige, som man uden videre kan styre, og på trods af den magtfulde Rebows mange forsøg på at kue hende, insisterer hun på at beholde sin selvstændighed og frihed.

Mehalah vakte allerede ved sin første fremkomst opsigt, og blev af den indflydelsesrige kritiker og digter Algernon Swinburne sammenlignet med Emily Brontës Stormfulde Højder.

Mehalah har ikke tidligere været oversat til dansk.

Gratis til ikke-kommerciel brug.
Bogen kan også læses online og hentes i andre (autogenererede) formater hos Internet Archive.


ISBN  978-87-7628-103-8 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 4. januar 2025.
Tilbage til indhold