Gå til indhold

Nikolaj Leskov: Lady Macbeth fra Mtsensk - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Nikolaj Leskov: Lady Macbeth fra Mtsensk - Forside
Nikolaj Leskov: Lady Macbeth fra Mtsensk
Nikolaj Leskov var en gudbenådet fortæller, der blev beundret af Tjekov, Tolstoj og Gorkij, og har inspireret flere generationer af russiske forfattere. Selv er han næsten glemt uden for Rusland, måske til dels fordi han i rigt omfang benytter folkelige og uoversættelige dialekter i sine fortællinger. Her er fem af hans historier:

  • Lady Macbeth fra Mtsensk
    Katerina Lvovna keder sig i sit ægteskab med den dobbelt så gamle købmand Sinovij Ismailov, og lader sig forføre af den kønne Sergej. Hendes kærlighed fører hende ud i mord og fornedrelse. Historien er senere blevet til en opera af samme navn af Dmitrij Schostakovitch.
  • Sminkøren
    Grev Kamenski nyder at pine sine livegne, og voldtager godsets kvinder under et teatralsk ritual, hvor de er klædt ud som St. Cecilia. Han driver også et teater på godset, hvor en sminkør sørger for at udstaffere de livegne som skuespillere. Da greven forser sig på sminkørens kæreste, flygter parret.
  • Koblersken
    Domna Platovna er ægteskabsmægler og viger i øvrigt ikke tilbage for at snyde alle og enhver i sin nærhed, selv om hun har svært ondt af det, når andre forsøger det samme med hende. Hun fortæller ved flere møder med fortælleren i usentimentale vendinger om alle sine foretagender.
  • En djævleuddrivelse
    En fortælling om tro og frygt i Moskva, fortalt i et rivende tempo.
  • Den forseglede engel
    En flok "gammeltroende" arbejdere har samlet sig en mængde ikoner, som de skjuler for omverdenen. Da deres største skat, et ikonbillede af en engel, bliver ødelagt og konfiskeret, begynder en desperat kamp for at få den igen.

Gratis til ikke-kommerciel brug.
Bogen kan også læses online og hentes i andre (autogenererede) formater hos Internet Archive.


ISBN  978-87-7628-118-2 – Format: epub 3 – 2. udgave – Tilgængelig fra 1. februar 2025.
Tilbage til indhold