Knud Skytte: Den gamle degns erindringer
"Den gamle degns erindringer" er en simpel skildring af
livets gang for en skolelærer på Viborg-egnen, fra han bliver født i
1794 til han dør i 1874. Hans liv former sig ikke som noget stort – han
mister tidligt sin fader, og vokser op hos moderen, mens han forsøger at
finde sin livsbane som vogterdreng, spillemand, snedkerlærling og
tilsidst lærer.
Da bogen første gang udkom, var
anmelderne noget i vildrede med, om der var tale om en virkelig
biografi eller fiktion – forfatteren afslørede det vistnok aldrig – men
uanset hvilket, så er den et troværdigt og pålideligt tidsbillede af
livet på landet i første halvdel af det 18. århundrede, og ikke mindst
skolevæsenets som regel usle kår på landet, hvor lærerne sjældent havde
nogen formel uddannelse – Jakob Jensens første lærer var herremandens
aflagte, fordrukne tjener, hvis væsentligste kvalifikation var, at han
"skrev en smuk hånd" – og den ældre generations modstand mod at lade
deres børn "spilde tiden" med at gå i skole.
2. udgave.
Gratis til ikke-kommerciel brug.
Bogen kan også læses online og hentes i andre (autogenererede) formater hos Internet Archive.
ISBN 978-87-7628-363-6 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 28. marts 2026.