Henrik Hertz: De frifarvede
Den vege plantageejersøn Georg kommer for skade at forelske sig i Marguerite Hoqueville, en "frifarvet" – dvs. et barn af en hvid fader og en farvet moder, som efter datidens lovgivning var fri, men i øvrigt havde ret begrænsede rettigheder, og var foragtet af den hvide danske overklasse på de vestindiske øer – til hans dominerende og stærkt klasse- og racebevidste moders store misfornøjelse. Da samme gennem flere år har arbejdet hen mod et ægteskab mellem sønnen og en kølig løjtnantsdatter, Heloïse Carstens, benytter hun ethvert til rådighed stående middel – lige indtil mordforsøg! – for at tvinge Georg til at rette ind.
Det gør han da også, efter at moderen har fået ham væk fra St. Croix og Marguerite – men så viser det sig, at forholdet til Marguerite har haft følger.
2. på ny gennemgåede og opdaterede udgave.
Gratis til ikke-kommerciel brug.
Bogen kan også læses online og hentes i andre (autogenererede) formater hos Internet Archive.
ISBN 978-87-7628-221-9 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 20. september 2025.