Gå til indhold

Guy de Maupassant: I solen - eBibliotek 1800

Spring menu
[Hjem]
Spring menu
Forsidebillede
Guy de Maupassant: I solen
Fortællinger 16

I sommeren 1881 foretog Maupassant en rejse til Algier, hvor han tilbragte syv uger med at rejse rundt. Samtidig skrev han en række kritiske beretninger om forholdene i Algier under det franske kolonistyre til avisen Le Gaulois, som senere blev udgivet samlet som I solen.

Ud over I solen indeholder samlingen også tre kortere fortællinger:

  • En baderejse
    Marquis de Roseveyres har af sin læge fået det råd at tilbringe en måned ved et kursted – så nogenlunde det mest kedelige, han kan forestille sig. Han beslutter derfor at betale en kvinde for at ledsage sig og spille rollen som hans hustru. Han finder pigen Berthe, som er tyve år, lige kommet ud fra Konservatoriet, og ganske uerfaren. Men hun spiller rollen perfekt.
  • I Bretagne
    På en vandretur i Bretagne kommer forfatteren til Carnac og fortæller et par historier fra druidernes dystre hjemland.
  • Creusot
    Byen Creusot var et af industrialiseringens centre i Frankrig; Maupassant giver her et stemningsbillede fra Schneiders jernbaneskinnefabrik: "Jernets kongedømme, hvor Hans Majestæt ilden hersker."

Gratis til ikke-kommerciel brug.
Hvis du foretrækker det, kan du hente en "udskrevet" version af epub-bogen i form af en .pdf-fil hos Internet Archive.


ISBN  978-87-7628-386-5 – Format: epub 3 – 2. udgave – Tilgængelig fra 25. april 2026.
Tilbage til indhold