Fjodor Dostojevskij: Et svagt hjerte
De to venner Arkadij Ivanovitch Nefedjevitch og Vasilij Schumkov deler lejlighed, da Vasilij pludselig en nytårsaften meddeler, at han agter at gifte sig. Det viser sig, at Vasilij gennem længere tid har forsømt sit arbejde som skriver for en af St. Petersborgs rigmænd for at hellige sig sin kærlighed, og Arkadij forsøger efter bedste evne at holde ham til ilden, så han kan gøre det arbejde færdigt, som han allerede har fået løn for – ellers vil han jo miste sit job, og hans højtflyvende fremtidsplaner synke i grus.
Vassilij bliver mere og mere manisk omkring det ufærdige arbejde, uden dog at få noget fra hånden, og til sidst ender det galt …
Historien er skrevet i en stil, der kan forlede læseren til at skøjte hurtigt igennem den. Hvis man vil have det fulde udbytte af den, og være i stand til at følge med i, hvad der foregår både i og imellem sætningerne, skal man nok gå lidt mere sindigt til den.
Gratis til ikke-kommerciel brug.
Bogen kan også læses online og hentes i andre (autogenererede) formater hos Internet Archive.
ISBN 978-87-7628-051-2 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 24. august 2024.