Émile Zola: Kampen om byttet - eBibliotek 1800

Kampen om byttet bærer originaltitlen La Curée, som på fransk er betegnelsen for det tidspunkt i en jagt, hvor byttet er nedlagt, og hundene får lov at dele affaldet efter parteringen.

"Hundene" er her de skrupelløse spekulanter, personificeret ved bl.a. Aristide Rougon – som snart skifter navn til Aristide Saccard for at sløre slægtskabet med den fremtrædende politiker Eugéne Rougon (se Hans Excellence Eugéne Rougon) – den yngste søn af Pierre og Félicité Rougon, der efter statskuppet i 1852 er kommet til Paris. Ved hjælp af Eugéne, der er minister i Napoleon III.s regering, kommer han ind i Paris' administration, hvor han skaffer sig oplysninger om ekspropriationer mm. i forbindelse med baron Haussmanns omstrukturering af byen. Disse oplysninger benytter han til at spekulere i ekspropriations-erstatninger.

Aristides anden hustru, den betydeligt yngre Renée, som han kun har giftet sig med for at skaffe midler til sine spekulationer, keder sig, og af kedsomhed tager hun sig af at opdrage hans søn af første ægteskab, den vege, pigeagtige Maxime, og i sin søgen efter nye og uprøvede oplevelser forelsker hun sig efterhånden i Maxime.

Kampen om byttet er en roman om begær – begær efter penge og magt, og sexuelt begær.