Émile Zola: Erobringen af Plassans
Rougon-Macquart #6
En ny præst, fader Faujas, og hans moder kommer til Plassans og indlogerer sig hos François Mouret og dennes hustru Marthe Rougon. I starten er præsten tilbageholdende og sky, men langsomt blander han sig, til den magtesløse Mourets store ærgrelse, stadig mere ind i sin værtsfamilies dagligdag, og hensætter den før så ligeglade Marthe i en art religiøst vanvid.
Plassans sendte ved det sidste valg en delegeret til Paris, som ikke er populær hos regeringen. Den på overfladen upolitiske fader Faujas bruger nu sin stigende indflydelse i byens politiske og kirkelige kredse til at søge sin egen – og som det mere end antydes – regeringens kandidat valgt.
Imens forstærkes den stadig hurtigere hvirvel af ødelæggelse og sindssyge hos Mourets, der startede med præstens ankomst, yderligere, da Faujas' søster og hendes fordrukne mand også flytter ind i huset. Men til sidst tager Mouret den ultimative hævn over indtrængerne …
2. på ny gennemgåede og opdaterede udgave.
Pris: Gratis til ikke-kommerciel brug.
Bogen kan også læses online og hentes i andre (autogenererede) formater hos Internet Archive.
ISBN 978-87-7628-269-1 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 20. december 2025.