E. T. A. Hoffmann: Bjergværkerne i Falun

Sømanden Elis Fröbom bliver efter råd fra en gammel bjergmand bliver minearbejder i Stora Kopparberg-minen i Falun, hvor han forelsker sig i mineejerens datter Ulla. Besat af den gamle bjergmand går han på deres bryllupsdag ned i minen for at søge "den kirsebærrødt funklende almandin, på hvilken vor livstavle er indgravet" – og kommer aldrig tilbage i levende live.

Historien bygger på en virkelig begivenhed: I 1677 gik en ung minearbejder, Mats Israelsson, ned i minen i Falun, og vendte aldrig tilbage. Over fyrre år senere fandt man et "forstenet" lig i minen, som blandt andre Mats' tidligere trolovede, nu en gammel enke, genkendte som sin forsvundne fæstemand. Liget blev udstillet som en seværdighed, der tiltrak folk fra både nær og fjern, men efter en tredive års tid var den kobbersulfat fra minen, der havde bevaret det længe, fordampet, og liget var så råddent og ødelagt, at man begravede det - først i 1749 under den lokale kirkes gulv, senere – i 1816 – på kirkegården. I 1862 blev Mats atter gravet op og hans jordiske rester hensat i en kasse på kirkens loft. År 1900 fik han en ny kasse med glaslåg, og de tilbageværende rester – et kranium og nogle knogler – blev igen en turistattraktion. I 1930 fik han endelig den grav på kirkegården, hvor hans gravsten kan ses endnu i dag.

Anden på ny gennemgåede og opdaterede udgave.

2. på ny gennemgåede og opdaterede udgave.

Pris: Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.

ISBN 978-87-7979-819-9 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 30. oktober 2022.