Charles Dickens: En fortælling om to byer - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Charles Dickens: En fortælling om to byer - Forside
Charles Dickens: En fortælling om to byer
Dr. Manette løslades efter 17 års fangenskab i Bastillen og rejser til England for at leve sammen med sin datter, Lucie, som han aldrig har kendt. Lucie og dr. Manette møder en ung franskmand, Charles Darnay, der arresteres for spionage mod England. Under retssagen mod ham reddes han af sin lighed med den fordrukne sagfører Sydney Carton, som i det skjulte er hans rival som bejler til den smukke Lucie Manette. Lucie og Darnay gifter sig, og Carton forbliver deres ven – hans manglende tro på sig selv gør, at han aldrig virkelig gør en indsats for at vinde Lucie.

I Paris sidder madame Defarge, kone til den vinhandler, der gav dr. Manette husly i Paris, da han var blevet løsladt. Hun er fanatisk revolutionær, og har i årene før revolutionen registreret alle aristokrater og forrædere mod folket ved at strikke dem ind i sit evige strikketøj.

Hvilken forbindelse er der mellem "Monseigneur", dr. Manette, Charles Darnay og madame Defarge?

"En fortælling om to byer" indeholder to sætninger, som næppe nogen, der kender en smule til Dickens, kan undgå at kende - og måske får lidt gåsehud af: Indledningen "It was the best of times, it was the worst of times …" og slutningen "It is a far, far better thing that I do, than I have ever done; it is a far, far better rest that I go to than I have ever known."

2. på ny gennemgåede og opdaterede udgave.

Pris: Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7979-805-2 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 10. september 2022.
Tilbage til indhold