Carl Ewald: Sulamiths have - eBibliotek 1800

Da en sælsom pest, som gør folk sure, selvretfærdige og overreligiøse, spreder sig blandt stadig flere af en unavngiven stads beboere, bygger en gammel grevinde et landsted, hvor hun tilbringer nætterne sammen med en svindende flok af unge veninder. Denne flok af lystige kvinder fordriver – som i Decameron og Heptameron - tiden med at fortælle hinanden historier – og selv om slutningerne og den lære, der kan uddrages af historierne, som oftest overlades til tilhørerne (og læseren), er der dog ingen tvivl om, at historiernes moral er noget anløben.