Arthur Schnitzler: At dø
Ni noveller
Denne samling af et udvalg af Arthur Schnitzlers noveller spænder over et tidsrum fra 1889 – Min ven Ypsilon var noget af det første, forfatteren fik trykt, selv om han havde hundredvis af skuespil og noveller i skrivebordsskuffen, som han ikke turde komme frem med – og frem til 1925. Titelnovellen At dø, som er den længste og nærmest er en lille roman, handler om den dødsmærkede unge mand Felix, som vil have sin veninde Marie til at følge sig i døden, men mistænker hende for at ville løbe fra løftet og med vennen Alfred, og fantaserer om at myrde først Marie og derpå sig selv – skønt han selv er rædselsslagen for at dø.
Derudover indeholder samlingen novellerne
- Min ven Ypsilon
- Blomsterne
- Den vises hustru
- Den blinde Geronimo og hans broder
- Den fremmede
- Excentrisk
- Spådommen
- Dommerens hustru
Gratis til ikke-kommerciel brug.
Bogen kan også læses online og hentes i andre (autogenererede) formater hos Internet Archive.
ISBN 978-87-7628-251-6 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 08. november 2025.