Johan Ludvig Heiberg: Elverhøj
Et drama i fem akter.
En
festforestilling om elverkongen på Stevns, om sunkne skatte og
forbyttede børn, hvor selveste kong Christian den Fjerde optræder som
mysteriernes opløser.
Dette Danmarks
"nationalskuespil" blev oprindelig skrevet på bestilling af Frederik VI
til en festforestilling i anledning af hans yngste datters bryllup, men
blev hurtigt en del af standardrepertoiret; det blev engang spillet
hvert år på Det Kgl. Teater, og var ethvert københavnerbarns første møde
med teatret. I dag kendes skuespillet nok mest som egnsteater og på
grund af Kuhlaus ouverture, der danner baggrund for et af Olsen-bandens
indbrud. Mange danskere skråler nok også uden at vide det med på nogle
af viserne fra skuespillet – til Kuhlaus musik, men sommetider med
stærkt alternative og ikke altid stuerene tekster. Større folkelig
popularitet kan man næppe forlange!
2. på ny gennemgåede og opdaterede udgave.
Gratis til ikke-kommerciel brug.
Bogen kan også læses online og hentes i andre (autogenererede) formater hos Internet Archive.
ISBN 978-87-7628-073-4 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 12. oktober 2024.