P. Fr. Rist: Lasse Månsson fra Skåne - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
P. Fr. Rist: Lasse Månsson fra Skåne - Forside
P. Fr. Rist: Lasse Månsson fra Skåne
Som i Etlars Gøngehøvdingen befinder vi os på Svenskekrigenes tid – 1658-59. Carl X Gustav kommer over isen fra Fyn, og hans tropper invaderer bl.a. den lille falsterske by Gaabense. De svenske soldater hærger overalt, dog ikke skåningen Lasse Månsson, der såret efterlades hos bonden Ole Hassel sammen med den lumske og griske korporal Prinz, der er udnævnt til landsbyens "beskytter" – salvegarde - af Carl Gustav, indtil Lasse er rask og igen kan slutte sig til hæren, som er draget videre mod København. Lasse plejes af Ole Hassels smukke datter Anne, og forholdet mellem dem bliver snart af mere tæt karakter end blot sygeplejerske og patient.

Da korporalen stjæler Lasses penge og hest, tager han efter ham, men kommer et års tid senere tilbage. Svenskerne er igen på Falster, og Lasse, der som skåning jo egentlig er dansk, flygter fra sine tidligere kampfæller og gemmer sig dybt inde i en nærliggende skov, hvor Anne senere slutter sig til ham for at undgå de lystne svenske lejesvendes efterstræbelser. De er lykkelige sammen for en tid, men det skal ikke vare ved …

2. på ny gennemgåede og opdaterede udgave.

Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7979-884-7 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 20. maj 2023.
Tilbage til indhold