Willa Cather - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Willa Cather
Willa (opr. Wilella) Siebert Cather (7. december 1873 (hun rykkede senere selv årstallet gradvis frem til 1876!) ved Winchester i Virginia - død 24. april 1947 i New York City) var en amerikansk forfatter af romaner, noveller og digte.

Hun kom til Nebraska, da hun var otte-ni år gammel, da hendes fader købte land i nærheden af Red Cloud. Livet på den åbne prærie med dens spredte befolkning af nordmænd, svenskere, bøhmere og tyskere fik stor indflydelse på hendes senere værker.

Hun gik ud af University of Nebraska-Lincoln i nittenårs-alderen, hvorefter hun drog til Pittsburg og senere til New York, hvor hun underviste i bl.a. latin og engelsk og arbejdede som redaktør ved forskellige blade, bl.a. McClure's Magazine (et illustreret månedsmagasin, som levede af skandale- og borende journalistik samt romaner og noveller), indtil hun fra omkring 1912 helt helligede sig sit forfatterskab. (Hendes første roman, Alexander's Bridge fra 1912, blev udgivet som føljeton i McClure's Magazine.) I 1923 fik hun Pulitzers roman-pris for One of Ours og National Institute of Arts and Letters' guldmedalje i 1944. Da Sinclair Lewis fik Nobelprisen i litteratur i 1930, udtalte han, at den burde være gået til Willa Cather.

På dansk findes kun seks af hendes romaner samt én novelle; af hovedværket – "Prærie-trilogien" O Pioneers!, The Song of the Lark, og My Antonia – findes kun den sidste oversat.

Læs mere om Willa Cather i Wikipedia (engelsk) og lex.dk, eller besøg Willa Cather Society.
Willa Cather - Portræt
ISBN 978-87-7979-976-9

Historisk roman om to unge franske præster, idealisten Jean-Marie Latour og realisten Joseph Vaillant, som omkring 1850 bliver kaldet af paven til at rejse til USA for at bringe religionen på fode i den nordlige del af Mexico.
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-977-6

Lucy Gayheart er en ung pige fra den lille by Haverford i Nebraska, der tager til Chicago for at studere musik. Her bliver hun akkompagnatør for en ældre, berømt, men udlevet koncertsanger, Clement Sebastian, som hun forelsker sig i. Hun stilles derved overfor et valg mellem Clement og barndomskæresten fra hjembyen, den unge bankmand Harry Gordon.
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-974-5

Roman om indvandrerpigen Antonia og hendes bøhmiske familie, fortalt af barndomsvennen Jim Burden. En amerikansk klassiker om pionertidens Nebraska.
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-973-8

Den midaldrende professor St. Peter føler, at livet i stigende grad bliver et tomrum af stilhed og tavshed, skønt han er omgivet af en livlig hustru, to kønne døtre og to succesrige svigersønner – samt spøgelset af den unge Tom Outland, som efter sammen med professoren at have udviklet en lukrativ opfindelse og forlovet sig med den ene datter, drog til Europa og døde på en af slagmarkerne i første verdenskrig.
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-975-2

Roman om den bitre og herskesyge slaveejer Sapphira Colbert og hendes voldsomme jalousi mod en smuk, ung mulatpige, som hun ejer. Romanen var Willa Cathers sidste, og foregår for hovedpartens vedkommende i Virginia i USA nogle år før Borgerkrigen.
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-978-3

Historisk roman, som foregår Quebec i de sidste år af 1600-tallet, hvor Frankrig under Ludvig den Fjortende søgte at skabe sig et kolonirige i Nordamerika. Omkring de to hovedpersoner, den tolvårige Cecile og hendes fader, apotekeren Euclide Auclair, mødes en række mennesker, der bygger Canadas fremtid op og lægger grunden til det Quebec, man kender i dag, og hvor deres spor endnu findes.
0,00 kr
Tilbage til indhold