Alexandr Pusjkin - eBibliotek 1800

Alexandr Sergejevitch Pusjkin (Александр Сергеевич Пушкин) (født 6. juni 1799 i Moskva – død 10. februar 1837 i St. Petersborg – 26. maj 1799 – 29. januar 1837 efter den dengang gældende russiske kalender) var en russisk forfatter af romaner og (for en stor del stort anlagte og episke) digte.

Han skrev sit første digt allerede som femtenårig, men hans første større succes var det episke eventyrdigt Ruslan og Ljudmila – senere sat i musik i operaen af samme navn af Michaïl Glinka – som han udgav i 1820.

Han var også engageret i kampen for sociale reformer, havde forbindelser til Dekabrist-bevægelsen, og fremstod som talsmand for radikale kredse indenfor den litterære verden – ingen af delene bidrog til hans popularitet hos magthaverne. Han blev således forvist i foråret 1820, og forlagde sin residens først til Kisjnev (Chișinău i det nuværende Moldova) og derefter til Odesa (i det nuværende Ukraine). De russiske magthavere dér brød sig heller ikke meget om den unge revolutionære forfatter, han blev atter forvist og tog nu ophold p¨å moderens gods i Michailovskoje i nærheden af Pskov. I 1826 lykkedes det ham at udvirke en benådning hos zar Nikolaj I, omend hans værker til stadighed var under censur – i en længere periode var det efter sigende zaren personlig, der censurerede hans værker. I 1831 giftede han sig med den smukke Natalia Gontcharova, og i 1834 udnævntes han til kammerjunker ved zarens hof – hoffets laveste titel, som han mente var en fornærmelse og kun var blevet tildelt ham for at give hans smukke og åbenbart noget forfængelige hustru mulighed for at optræde ved hoffet.

Da en fransk officer i russisk tjeneste,  Georges d'Anthès, som var nygift med Natalias søster, på en opsigtsvækkende og forargelig måde lagde an på forfatterens hustru, blev han naturligt nok fornærmet, og udfordrede franskmanden til en duel, hvor begge de to duellanter blev såret. Pusjkin døde af sine sår et par dage senere, franskmanden blev udvist og tilbragte resten af livet i sit hjemland, hvor han døde i 1895.

Alexandr Pusjkin benyttede dagligsprog i sine værker og skrev i en levende og nærværende stil, der blandede drama, romantik, komedie og satire og kontrasterede stærkt mod tidligere, i dag glemte, russiske digteres til tider noget opstyltede værker, og han regnes for Ruslands nationaldigter og grundlægger af den moderne russiske litteratur, et ry der har overlevet samtlige skiftende regimer siden hans død.