Morgan Robertson - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Morgan Robertson
Morgan Andrew Robertson (30. september 1861 i Oswego, State of New York, USA – 24. marts 1915 i Atlantic City, New Jersey, USA) var en amerikansk forfatter af noveller og romaner. Hans berømmelse hviler først og fremmest på, at han i 1898 skrev romanen Futility, hvor beskrivelsen af den kæmpemæssige damper Titans forlis i Nordatlanten ligger meget tæt op ad Titanic-katastrofen 14 år senere. Han blev af nogle anset for en slags clairvoyant, men sagde selv, at han "bare vidste, hvad han skrev om". I novellen The Submarine Destroyer beskriver han et periskop, som han præsenterer som sin egen opfindelse (lignende anordninger havde dog været i brug i den amerikanske flåde et par år), og det skulle angiveligt være lykkedes ham at sælge ideen til en ubådsfabrikant for 50.000$.

Morgan var søn af en skibskaptajn på de store amerikanske søer, og tjente sig op fra skibsdreng førstestyrmand i handelsflåden. Han begyndte i midten af 1890'erne at skrive fortællinger, hovedsagelig fra søen, som han fik offentliggjort i forskellige novellemagasiner og aviser. Han arbejdede desuden nogle år som diamantsliber, men efterhånden blev hans forfattervirksomhed hans – omend lidet indbringende – hovederhverv. Bortset fra nogle få noveller og en roman har han ikke tidligere været oversat til dansk.

Læs mere om Morgan Robertson i Wikipedia (engelsk).
Morgan Robertson
ISBN 978-87-7979-940-0

Et kæmpemæssigt passagersskib støder på et isbjerg og synker i denne roman fra 1898, som er udråbt til at have forudsagt Titanic-katastrofen.
0,00 kr
Tilbage til indhold