Pjotr Nikolajevitch Krasnov - eBibliotek 1800

Født 22. september (10. september efter gl.russisk tid) 1869 i Skt. Petersborg – død 17. januar 1947 i Lefortovo-fængslet, Moskva.

Pjotr Nikolajevitch Krasnov var en russisk officer og forfatter, som blev født i Skt. Petersborg 22. september (10. september efter den daværende russiske kalender) 1869. Familien havde gennem flere generationer været soldater og officerer, og efter at have gennemgået gymnasiet slog også han ind på en militær karriere.

Han var tidligt blevet interesseret i litteratur og militærhistorie, og allerede som 22-årig udgav han artikler og bøger både af militærhistorisk indhold og romaner (der som regel også indeholdt et større eller mindre militært islæt). Under bokseropstanden i Kina var han korrespondent for militærbladet "Russki Invalid" og i 1904-05 rapporterede han fra den russisk-japanske krig i Manchuriet. Samtidig med den litterære virksomhed (det siges, at der er registreret over 600 kortere og længere værker af Krasnov før revolutionen!) steg han stadig i graderne, og da revolutionen brød ud i lys lue i 1917, udnævnte lederen af den provisoriske regering, Alexander Kerenski, general Krasnov til leder af de styrker, der skulle bekæmpe den bolsjevikiske bevægelse. Krasnov blev imidlertid fanget af bolsjevikkerne, men atter løsladt mod løfte om at indstille sin antibolsjevikiske virksomhed. Et løfte, som han ikke holdt. I stedet flygtede han til Don-gebetet, opslog sig til ataman over Don-kosakkerne, erklærede Don-gebetet for selvstændigt. og med støtte fra Tyskland dannede han derpå en hær på 40.000 mand, som efter planen skulle have erobret Moskva. Heller ikke dette lykkedes, og da Krasnov i 1919 ikke havde held til at blive genvalgt som ataman, flygtede han til Tyskland, og i 1923 videre til Frankrig, hvor han blev leder af en antikommunistisk organisation.

Samtidig fortsatte han sin litterære virksomhed, og udgav et hav romaner og militærhistoriske værker, såvel som en selvbiografi. Mange af hans værker blev oversat til alverdens sprog, på dansk foreligger dog kun det, der må regnes som hans hovedværk, "Fra zarørnen til den røde fane", en artikel ("I skyttelinjen") i "Vort Forsvar" fra 1905, samt en roman "Ørkenens Amasone" i en fælles dansk-norsk udgave. Der findes sandsynligvis også mindre fortællinger uden forfatterangivelse rundt om i aviser og blade.

Under 2. verdenskrig begik Krasnov sammen med en del andre kosakledere i eksil den fejl at tilslutte sig Nazityskland med en forestilling om, at man derved kunne bekæmpe kommunismen og Sovjetregeringen – der var ligefrem oprettet en særlig kosak-afdeling under ledelse af en general Helmuth von Pannwitz i Berlin. Men som med så mange andre grupper af den karakter viste det sig snart, at de hurtigt blev reduceret til instrumenter, som blev underordnet nazisternes formål. Krasnovs sidste militære opgave blev at bistå Mussolini i Italien, en mission, der endte med, at han overgav sig til de britiske styrker i Wien, under løfte om at han som hviderussisk emigrant ikke ville blive udleveret til Sovjet. I maj 1945 blev han alligevel udleveret sammen med omkring 2500 andre som et led i en byttehandel for fanger, som russerne havde befriet fra de tyske koncentrationslejre.

Den 17. januar 1947 blev han sammen med bl.a. von Pannwitz og to andre kosakledere hængt i Lefortovo-fængslet i Moskva. Ifølge en meddelelse i Moskva Radio, som nåede de danske aviser gennem et pressebureau i London, havde "alle de anklagede tilstået at have taget mod ordrer fra den tyske hemmelige tjeneste og for at have udrustet sabotage- og terrorgrupper mod Sovjetunionen under den sidste verdenskrig, samt at have spioneret mod Sovjetunionen."

Efter det kommunistiske styres fald i 1989 har der et par gange været røster fremme i Rusland om at "rehabilitere" Pjotr Krasnov, men det er ikke sket - hans alliance med Nazityskland vejer stærkere end de bedrifter, han måtte have udført for det førrevolutionære Rusland. Hans bøger udgives igen i Rusland - "Fra zarørnen til den røde fane" findes i mindst 3 udgaver af nyere dato. Værket skulle efter sigende være yndlingslekture for så kontroversielle og meget forskellige skikkelser som Nazi-martyren Horst Wessel og Ruslands præsident Vladimir Putin. Men bøger bliver jo altså hverken dårligere eller bedre af, at nogle bestemte mennesker læser dem …