Henrik Scharling - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Henrik Scharling
Carl Henrik Scharling (født 3. maj 1836 i København, død 6. juni 1920 på Frederiksberg) var en dansk teolog, professor og forfatter. Scharling blev student fra Metropolitanskolen 1854 og cand. theol. 1859. Han var rektor ved Københavns Universitet i to omgange. Scharling blev Ridder af Dannebrogsordenen 1883, Dannebrogsmand 1890 og Kommandør af 2. grad 1895.

I 1860 påbegyndte Carl Henrik Scharling en treårig rejse, hvorunder han besøgte England, Frankrig, Holland, Tyskland, Italien, Schweiz, Palæstina og Egypten. Hans mest kendte værk, Ved nytårstid i Nøddebo Præstegård blev skrevet under denne rejse – deraf den versificerede prolog På Nilfloden – og oplevelserne fra turen blev omsat i en række bøger, hvor han i causerende form beskrev de forskellige lande, som fx. Breve fra Holland (1864), Grækenland (1866) og En Pilgrimsfærd i det Hellige Land (1876). Af hans øvrige skønlitterære bøger er nok især fortsættelsen af Nøddebo Præstegård – Min hustru og jeg (1875), en humoristisk skildring af det første års tid af et ungt ægteskab – stadig værd at læse.

Læs mere om Henrik Scharling i Wikipedia.
Henrik Scharling
ISBN 978-87-7979-959-2

Den kendte danske juleklassiker i sin oprindelige form …
0,00 kr
ISBN 978-87-7979-520-4

En lys skildring af et ungt ægtepars liv i København omkring 1870.
52,50 kr
Tilbage til indhold