Paul de Kock - eBibliotek 1800

Charles-Paul de Kock (21. maj 1793, Passy – 29. august 1871, Boulevard Saint-Martin, Paris) var en fransk forfatter til romaner, vaudeviller og sange. Hans fader var en indvandret hollandsk bankier, der blev guillotineret under Rædselsregimet i 1794. Han debuterede i 1811 i en alder af 18 år med romanen l'Enfant de ma femme, men skrev derefter næsten udelukkende vaudeviller, indtil han i 1820 igen forsøgte sig med romanformen i Georgette (dansk udgave 1849). Derefter fulgte roman på roman – over halvtreds blev det til, hvoraf en stor del også blev udgivet på dansk.

Hans romaner blev i vidt omfang set ned på af kritikerne som fladpandet, frivol – endog usædelig – underholdningslitteratur, som bl.a. det ærværdige Selskab til Trykkefrihedens Rette Brug ihærdigt, men forgæves søgte at forhindre udgivelsen af i 1838; men han solgte alligevel i store oplag og genoptryk både i Frankrig og andetsteds – alle fra præsidenter til tiggere læste hans romaner, selv om de ikke alle sammen ville være ved det. Han skildrer som regel almindelige mennesker i Paris og omegn og gør nar ad borgerskabets overfladiske moral – på sin vis det samme som Balzac, men med en mere grov og løssluppen og tillige kynisk humor – og uanset hvad man så kan mene om hans stil, er han nok så meget en pålidelig kilde til livet i Frankrig frem til midten af 1800-tallet. Da han døde havde piben i hvert fald i visse kredse fået en anden lyd; således beskriver en nekrolog på forsiden af Illustreret Tidende ham blandt andet som manden, der "åbnede os et indblik i en verden, befolket med sanselige, men godmodige væsener, der vel er temmelig prosaiske, men fremstillet livfuldt og usminkede".

Paul de Kock komponerede desuden en hel del musik, omend med mindre succes, men man kan stadig finde nogle af hans sange – fx. Madame Arthur – i nye indspilninger; ikke stor og banebrydende musik, men lette chansons, som har det med hænge fast.