Wilkie Collins: Myladys penge - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Wilkie Collins: Myladys penge - Forside
Wilkie Collins: Myladys penge
En fattig slægtning af lady Lydiards mands familie dør, og hun beslutter at hjælpe hans efterladte. Til den ende sender hun anonymt £500 til den lokale præst i det sogn, hvor familien bor. Men da hendes bud vender tilbage, har han et brev med fra præsten, som underretter hende om, at den pengeseddel, som skulle forefindes i konvolutten – ikke var til stede.

Sedlen må være stjålet, og da lady Lydiard og hendes advokat, mr. Troy ifølge tidens fordomme (som Collins med et tider ætsende vid udstiller for læseren) ikke kan mistænke ladyens familie og adelige bekendte, falder mistanken på hendes unge selskabsdame, Isabel Miller. Pigen vil ikke forblive i huset hos mylady med en sådan mistanke på sig, og flytter ud til sin tante, den snobbede gamle miss Pink.

Lady Lydiard og mr. Troy fortsætter deres undersøgelser, men uden held. Det ser ud til, at sagen ikke kan opklares og Isabel må leve med den skam, en mistanke om tyveri kaster over hende. Hjælpen kommer imidlertid fra en uventet kant, da ladyens forvalter, den sagtmodige og tilbageholdende mr. Moody, allierer sig med en snusket gammel eks-sagfører af blakket ry, kaldet Gamle Sharon, som har nedsat sig som privatdetektiv …

Med fire illustrationer af Frederick Barnard fra førsteudgaven i julenummeret af Illustrated London News 1877.

Pris: Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7979-830-4 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 22. november 2022.
Tilbage til indhold