Wilkie Collins: Kvinden i hvidt - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Wilkie Collins: Kvinden i hvidt - Forside
Wilkie Collins: Kvinden i hvidt
Da den unge Walter Hartright står for at tiltræde en midlertidig stilling som tegnelærer for to forældreløse halvsøstre, Laura Fairlie og Marian Halcombe, som bor hos deres nervesvage onkel, Frederick Fairlie på godset Limmeridge House, møder han en kvinde, klædt i hvidt, som flakker om på landevejen ved nattetide. Hun synes at være forfulgt, og Walter hjælper hende på hendes flugt.

Vel ankommet til Limmeridge House møder han de to søstre, men undrer sig over den mærkelige lighed mellem Laura og "kvinden i hvidt". Han forelsker sig i Laura, men hun er bestemt af sin afdøde fader for for den forgældede sir Percival Glyde og kan ikke modsætte sig faderens ønske, skønt hun også elsker Walter. Altså exit Walter Hartright. Sir Percival er fortrinsvis ude efter Lauras penge, og sammen med sin uhyggelige italienske ven, grev Fosco iværksætter han en djævelsk plan. Marian Halcombe – af nogle regnet for en af litteraturens første kvindelige detektiver – forsøger at stoppe dem, og kommer under vejr med, at "kvinden i hvidt" har kendskab til en hemmelighed, der vil kunne ødelægge sir Percival, hvis den kommer frem.

Men i mellemtiden er hendes søster død og Walter Hartright har i sin sorg sluttet sig til en ekspedition i Centralamerikas jungler …

Uforkortet oversættelse.

Pris: Gratis til personlig, ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7979-856-4 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 25. februar 2023.
Tilbage til indhold