Victor Hugo: Islænderen i Norge - eBibliotek 1800

[Hjem]
Gå til indhold
Victor Hugo: Islænderen i Norge - Forside
Victor Hugo: Islænderen i Norge
Ordener Gyldenløve, søn af vicekongen af Norge, er i hemmelighed ven med statsfangen på Munkholmen, den tidligere danske rigskansler Griffenfeld, og elsker dennes datter, Ethel, som deler faderens fangenskab.

Griffenfelds efterfølger, Ahlefeld, nærer imidlertid planer om at gifte Ordener med sin egen datter for at sikre sin stilling, og samtidig få bragt Griffenfeld til det skafot, han i sidste øjeblik undgik for mange år siden.

I centrum af alle de forskellige planer og komplotter er islænderen Hans, der kun forfølger sin egen blinde hævntørst og dræber alt og alle, han møder på sin vej.

"Islænderen i Norge" er Victor Hugos første roman fra 1823, og er skrevet af en meget ung mand, der endnu ikke havde mange erfaringer, og vidste meget lidt om Danmarks og Norges historie. Ikke desto mindre er det lykkedes ham at skrue en spændende, omend ujævn historie sammen i bedste Walter Scott-stil. – En samtidig norsk anmeldelse af den norsk/danske oversættelse bemærker, at "der er ikke så få urigtigheder i skildringen af Norges land og folk" – forfatteren nærer f.eks. ingen betænkeligheder ved at lade trolde og bjerguhyrer husere omkring Trondhjem – men at oversætteren har haft ret i at lade disse urigtigheder blive stående, så meget mere som de ikke ville kunne rettes "uden værkets så godt som totale forvandling".

2. på ny gennemgåede udgave.

Pris: Gratis til ikke-kommerciel brug.


ISBN  978-87-7628-012-3 – Format: epub 3 – Tilgængelig fra 27. april 2024.
Tilbage til indhold