================================================================
eBibliotek 1800                                   12. april 2004
                       Nyhedsbrev 3:2004

http://www.ebib1800.dk             mailto:postmester@ebib1800.dk
================================================================

Indhold
*******

       1: Korte noter
       2: Aktuelle udgivelser
       3: Kommende udgivelser
       4: Jules Verne som foredragsholder
       5: Om at fremstille en facsimileudgave
       6: Administratrivialiteter

_______________________________________________________________

1: Korte noter
==============

* Der er fremstillet et par reklamebannere for eBibliotek 1800 -
foreløbig to i formaterne 468 x 60 Gif, hhv. Macromedia Flash.
De kan ses på denne adresse:

http://www.ebib1800.dk/banners.htm

- og man er velkommen til at benytte dem, hvis man har lyst.
(Der kommer nogle mindre og måske mere handy udgaver senere)

* I forbindelse med udgivelsen af Florence Marryats "Der er
ingen død" for nogen tid siden, gjorde en af nyhedsbrevets
læsere mig opmærksom på det store danske værk om okkulte
fænomener, "Overtro og Trolddom" af Alfred Lehmann (1858-1921).
Værket er ganske udtømmende - ud fra en noget mere skeptisk
synsvinkel end Florence Marryats, Lehmann mener at kunne
forklare alle okkulte fænomener, til dels undtaget
tankeoverføring, som han, vist som det eneste, ikke fuldstændig
afviser.

"Overtro og Trolddom" findes desværre ikke i en net-udgave, og
som egentlig faglitteratur ligger det uden for mit område. Men
da Lehmann døde i 1921, kort efter at han i 1920 havde udgivet
2. udvidede og reviderede udgave af sit værk - er den fri for
ophavsrettigheder siden nytår 1991-92. Bogen er senest udkommet
i en 4. udgave i 1999 på forlaget Thaning og Appel, men det
rigtige - hvis nogen skulle have lyst til at udgive den på
nettet  - vil vel være at bruge Lehmanns egen 2. udgave som
forlæg, også af ophavsretsmæssige årsager, hvis man vil undgå at
få noget i klemme hos dem, der har stået for en evnt.
bearbejdelse af de senere udgaver.

_______________________________________________________________

2: Aktuelle udgivelser
======================

Den 28. marts udkom

* Carit Etlar: Fangen på Kalø
  http://www.ebib1800.dk/abaetlar.htm#kaloe

Året er 1518 og "Fangen på Kalø" er Gustav Eriksson Vasa, som
Christiern II på ufin vis har taget til fange i forbindelse med
en forhandling. Men som Etlar skriver, er Gustav kun en
katalysator, en årsag til begivenheder, han ikke selv tager
synderlig del i.

Bogens egentlige hovedperson er Esra, våbensmeden Gyrres søn,
der præsenterer sig således: "Min fødsel ved jeg kun lidt at
sige om, jeg var så ung den gang, og de, der skulle tale, er
døde nu .... Jernringen - ja, jeg har slidt den blank på min
hals, der står tre bogstaver i den, S.R.A; de mener, det er
derfra, jeg har mit navn, hvad de skal betyde, derom vides
intet."

"Fangen på Kalø" udnævnes af og til - formentlig af folk, der
ikke har læst den - til en fortsættelse af Gøngehøvdingen. Ud
over at også denne henter sine motiver fra en virkelig episode
af Danmarks konfliktfyldte forhold til nabolandet Sverige, er
der dog ingen sammenhæng mellem dem.

(ISBN 87-7979-063-1)

* Udgaven er baseret på
Carit Etlar: Fangen paa Kallø. Carit Etlars Skrifter, bd. 9, V.
Pios Boghandel, København 1906. Forsiden er hentet fra en af
bogens illustrationer af Poul Steffensen, og fremstiller to af
hovedpersonerne, Jens Brok (tv) og Esra.

----------------------------------------------------------------

* Anthony Hope: Filosoffen i Æblehaven
  http://www.ebib1800.dk/abahope.htm#filosoffen

Den unge miss May søger råd hos den filosofisk anlagte mr.
Jerningham om, hvem af to givne herrer, hun helst bør forlove
sig med.

Muligvis er der tale om et temmelig slet skjult frieri fra
pigens side, men det finder "filosoffen" vist aldrig ud af...

(Denne lille novelle ligger handlingsmæssigt meget langt fra
Hope's eventyrromaner, som fx. Fangen på Zenda. Men den elegante
stil er svær at tage fejl af.)

(ISBN 87-7979-066-6)

* Udgaven er baseret på
Illustreret Tidende 1896-97 (38. årgang) nr. 18

----------------------------------------------------------------

* George Sand: Min søster Jeanne
  http://www.ebib1800.dk/abasand.htm#jeanne

Bogens "jeg" bestemmes tidligt af sin far til at gifte sig med
Manoela, datter af smugleren Antonio Perez, ud fra devisen "Lige
børn..." Uden at have set hende, forelsker det unge romantiske
menneske sig hovedkulds i sit eget drømmesyn - indtil han ser,
hvad han tror er Manoela.

Nogle år senere, da han er færdiguddannet som læge, møder han på
en bjergvandring englænderen sir Richard, der rejser sammen sin
betydelig yngre kone, Helene. Han ansættes af sir Richard til at
rejse med rundt i Europa og være sir Richards personlige læge.
Det viser sig, at sir Richards forhold til Helene er anderledes,
end man giver det udseende af. Og der er en forbindelse fra sir
Richard til fortælleren, hans moder og søsteren Jeanne, men
hvilken?

(ISBN 87-7979-065-8)

* Udgaven er baseret på
Min Søster Johanne - en Fortælling af George Sand. P. H. Fergos
Boghandel, København u.å. [1911]

- alle udgaver i formaterne Adobe eBook Reader, Microsoft Reader
  og MobiBook

________________________________________________________________

3: Kommende udgivelser
======================

Den 25. april udkommer

    * Washington Irving: Skitser, af Geoffrey Crayon

samt som introduktion til Irving en af de mest kendte
fortællinger fra "Skitser" som selvstændig eBog:

    * Legenden om Sleepy Hollow, eller: Den hovedløse rytter

- mere om dem i næste nyhedsbrev.

________________________________________________________________

4: Jules Verne som uheldig foredragsholder
==========================================

Under en surftur på 'nettet faldt jeg over denne artikel i en
finsk avis ("Finland" 28. december 1887):

"- Jules Verne, den berømte naturvidenskabelige romanforfatter,
debuterede forleden som foredragsholder i Bruxelles. Denne debut
faldt imidlertid uheldigt ud, både for foredagsholderen og det
fyldte auditorium. Verne gjorde nemlig et ulykkeligt forsøg på
at underholde publikum med en ualmindelig langtrukken og naiv
fortælling for børn; beretningen om, hvad en familie, hvis
forskellige medlemmer bar navne som Raton, Ratin, Ratine og
Raté, havde oplevet af vidunderlige eventyr. Forfatteren til
"Jorden rundt i 80 Dage" indledte sin forelæsning på følgende
vis:

"Mine damer og herrer! Forestil Dem, at De i dette øjeblik er
blot 7 år gamle."

Damerne og herrerne forsøgte på alle måder at efterkomme denne
opfordring, men alle deres anstrengelser var forgæves, allerede
efter et kvarter begyndte salen på iøjnefaldende vis at tømmes.
Nogle foryngelseslystne ældre frøkener søgt at holde ud, men
selv disse måtte til sidst strække våben og tage tilflugt til en
velgørende slummer.

Hr. Verne siges efterfølgende at have forladt Bruxelles i
raseri."

Den omtalte historie er Aventures de la Famille Raton
(foreligger ikke på dansk), og det er på sæt og vis et børne-
eventyr, for så vidt som det handler om en rottefamilie.
(Menneskeliggjorte dyr er blevet mere acceptable siden, også for
et voksenpublikum.)

Foredraget var egentlig ikke en debut, omend det vist var første
gang Verne var Bruxelles - det samme var afholdt dagen før i
Anvers, og han fortsatte i Liége og et par hollandske stæder de
efterfølgende dage. Hvordan det gik dér, melder historien ikke
noget om. Værket, der holdes foredrag over, blev så vidt vides
først trykt i avisen Le Figaro i 1891.

Hvad foredraget angår, så er det jo ikke første (eller sidste)
gang, at nogen møder op for at "se giraffen" uden ellers at
fatte en bønne af, hvad der foregår. Journalisten tilsyneladende
heller ikke....

Og nå ja, oversættelsen er min egen.

________________________________________________________________

5: Om at fremstille en facsimile-udgave
=======================================

Som den foreløbig eneste af eBibliotek 1800s udgivelser er
Svend, Knud og Valdemar udsendt som facsimile. Hrmf! kan jeg
høre nogen fnyse - det er jo bare en stak scannede billeder, der
er pakket ind i en pdf-fil.

Ja - og nej. For originalen er hundrede år gammel, papiret
gulnet og plettet, og siderne både revne i kanten og gået fra
hinanden. Så det er ikke bare at smide den i scanneren.

Her er min opskrift på, hvordan man kan lave en facsimile i en
særdeles anstændig kvalitet - synes jeg selv. Professionelle
grafikere kan sikkert pudse det lidt mere af. Resultatet kan
godt måle sig med fx. Det kgl. Biblioteks net-udgaver:

http://www.adl.dk/adl_pub/forside/cv/forside.xsql?nnoc=adl_pub

og er betydeligt bedre end fx. det franske nationalbiblioteks:

http://visualiseur.bnf.fr/Image/CadresPage?O=NUMM-87046&I=6
&Y=Image

Metoden kan bruges i Photoshop, Photoshop Elements, i
PhotoImpact (der hedder layer-funktionen object, og fungerer en
smule anderledes) og i Serif PhotoPlus (et fremragende, men
noget overset program hertillands). Sikkert også i mange andre.
Der er brugt i gennemsnit vel en times tid til halvanden pr.
side. Altså:

Scan siderne - sørg for at de ligger lige, så skal man ikke
bruge tid på at rette dem op bagefter i
billedbehandlingsprogrammet. Jeg har scannet siderne i farver i
en opløsning på 600 dpi - dobbelt så meget som der er brug for i
det endelige produkt. Der er ikke anvendt descreening eller
efterfølgende fjernelse af "moiré" - men det er nok mest fordi
jeg var heldig - ved almindeligt avistryk eller lignende vil det
nok være nødvendigt.

Derefter indlæses siderne i eens foretrukne stykke
billedbehandlingssoftware.

Som det allerførste er der brugt en "pletfjerner" til fotos.
Funktionen kaldes forskelligt i de forskellige programmer, men
findes sædvanligvis under Effects (eller Filters). Check, at den
ikke tager for hårdt fat.

Er der billedes på siden, er det nu, de skal "løftes ud" som
selvstændige lag (Layers) eller objekter. De indstillinger, der
er gode til at få teksten til at stå klart og skarpt på hvid
baggrund, er nemlig sjældent særlig fremragende i forhold til
billederne. Dette gøres ved at markere et billede, gerne med en
pixel eller to uden om (de kan altid males gennemsigtige, hvis
de skæmmer det færdige resultat), og vælge "New Layer from Cut",
eller i nogle programmer, klippe (CTRL+X) og indsætte som
objekt.

Dernæst, hvis muligheden findes i dit program, er AutoLevels en
god ting. Sandsynligvis kommer det hele til at se meget mørkt og
ubrugeligt ud, men det giver efter min mening et godt
udgangpunkt for det videre arbejde, hvor man selv indstiller
Levels. Her går øvelsen på, at man skal forsøge at finde et
passende balancepunkt mellem sort og hvid, således at
bogstaverne står så klart som muligt på det hvide "papir".
Gnidrede bogstaver kan være svære, men kan "rentegnes" senere,
frem for at ofre skarpheden på siden som helhed for at få et
enkelt gnidret bogstav til at stå pænere.

Det hele er nok så meget et spørgsmål om at se på skærmen,
hvilke virkninger indstillingerne har, og det er til formålet
bedst med en forstørrelse på 100% (View 1:1), selv om det
betyder, at man kun kan se noget af siden.

Endelig har jeg på nogle af siderne haft gavn af som det sidste
at øge kontrast og lys (Contrast/Brightness) med 15-25 %.

Til allersidst kommer så det, der kræver mest tid og omhygge -
siden skal forstørres *meget* på skærmen, og gennemgås minutiøst
for pletter, der selvfølgelig skal fjernes eller "males over".

Såvidt tekstdelen af siden. Hvis der er billeder, som er
"løftet" ud i særskilte lag, skal de hver for sig behandles.
Afhængig af type, raster osv. kan der være meget at gøre - i
Svend, Knud og Valdemar var det tilstrækkeligt med AutoLevels og
en efterfølgende let forøgelse af Brightnes/Contrast-
indstillingen. En lille smule "Unsharp Mask" havde i nogle
tilfælde en positiv virkning.

Husk at gemme ind imellem - i dit programs eget format, så
lagene osv. ikke forsvinder. Først til allersidst gemmes i et
almindeligt billedformat - TIF, PNG eller JPG (uden
komprimering!) er mine foretrukne.

Hvis du ønsker at bruge PDF (Adobe Acrobat), har Photoshop og
Photoshop Elements en glimrende funktion til at gemme direkte i
dette format. Serif Photoplus ligeså, men man skal sørge for at
siden i forvejen har de margener, den skal have. I de fleste
andre programmer er det bedst, hvis man bruger en af de
efterhånden talrige "printerdrivere", der skriver til PDF.

Hvis man vil spare plads, og facsimilen kun er beregnet til at
se på skærmen, kan man eksperimentere med opløsningen, når man
gemmer - 72 eller 96 dpi. er i de fleste tilfælde nok.

________________________________________________________________

6: Administratrivialiteter
==========================

Dette nyhedsbrev udgives ca. 11 gange årligt af eBibliotek 1800.

Nyhedsbrevet er tænkt og udført i ren tekst og læses derfor
bedst med en skrifttype af Courier-typen ("skrivemaskineskrift")
på skærmen - hvis man vil se det, som det er tænkt. (Men det
kan sagtens læses med alle mulige andre skrifttyper ;-)

Den eneste oplysning om abonnenterne, der er tilgængelig for
udgiveren, er den email-adresse, du har oplyst. eBibliotek 1800
vil ikke på noget tidspunkt sælge eller udlevere denne
oplysning til tredjeperson.

Hvis du ikke mere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan du
afbestille det ved at svare på det - fra den mailadresse, du er
tilmeldt på - med teksten UNSUBSCRIBE i emnefeltet.

Dit abonnement er oprettet på mailadressen: