===============================================================
eBibliotek 1800                                    22. maj 2003
                       Nyhedsbrev 5:2003

http://www.ebib1800.dk            mailto:postmester@ebib1800.dk
===============================================================

Indhold
*******
       1: Ny Adobe Acrobat (igen)
       2: Ny version af Mobipocket Reader
       3: Aktuelle udgivelser
       4: Kommende udgivelser
       5: Baggrund: Tulipanens historie
       6: Administratrivialiteter

_______________________________________________________________

1: Ny Adobe Acrobat (igen)
==========================

Den nye Acrobat er ikke frigivet endnu, men i relation til mine
ytringer i sidste udgave af dette nyhedsbrev har jeg nu de
endelige priser på de forskellige udgaver (taget fra Adobe.dk i
dette øjeblik):

Pro-versionen: 5.187,50
Standard: 3.425,00

Har man en version 4.x eller 5.x i forvejen (opgraderings-
versionerne kræver et licensnummer fra en tidligere version), er
der dog hjælp at hente, idet man så kan nøjes med:

Pro-versionen: 1.612,50
Standard: 1.062,50

- hvilket der - set fra en privatbrugers synspunkt - er noget
mere perspektiv i.

Der kan læses mere om den nye Acrobat og den tilhørende Reader

http://www.adobe.dk/products/acrobat/main.html

________________________________________________________________

2: Ny version af Mobipocket Reader
==================================

Også Mobipocket er barslet med en ny version af deres Reader-
software - rygtet vil vide, at de også har en ny version af
Publisher færdig, faktisk skulle den være med i pakken i en
kommandolinieversion, når man køber version 3.03 i dag.

Efter indlæg i Mobipockets support-forum at dømme, skal man dog
vente med at hente den nye version 4.6, da den tilsyneladende
giver problemer på nyere maskiner, fx. Palm Zire 71 og Tungsten.

________________________________________________________________

3: Aktuelle udgivelser
======================

Den 21. maj udkom

* Alexandre Dumas: Den sorte tulipan (50.-)
  http://www.ebib1800.dk/abadumas.htm

* Cornelius van Baerles højeste ønske er at fremelske en lydefri
sort tulipan - ikke mindst fordi byen Haarlem har udsat en pris
på 100.000 gylden til den første, der opnår et sådant resultat.
Det lykkes ham da også, men en misundelig nabo angiver ham til
øvrigheden efter at have opsnuset, at hans gudfar, den
forræderi-dømte og myrdede Cornelius van Witt, har bedt ham
opbevare en afslørende korrespondence. Van Baerle sættes i
fængsel, og møder dér den smukke Rosa, fangevogterens datter.
Sammen med hende forsøger han at fuldbyrde sin drøm - men også
andre vil have æren af at have fremelsket den sorte tulipan.

Advarsel: Der forekommer stærkt romantiske scenerier med ung
kærlighed i fængslet (man kan godt sidde og blive rigtig glad,
hvis man er i dét hjørne!)

Udgaven er baseret på Alexandre Dumas: Den sorte Tulipan,
Kunstforlaget Danmark 1922. Oversætteren fremgår ikke af denne
udgave.

***

Nogen har engang sagt noget i retning af, at et helt liv er for
lidt til, at man kan nå at læse alle Alexandre Dumas' værker -
og at hele Dumas' liv var for kort til, at han kunne have
skrevet dem. Om han ligefrem drev et værksted, hvor "negre" sad
og skrev hans romaner, medens han selv turede rundt i Paris'
natteliv, skal jeg ikke kunne sige - men mange af værkerne blev
til under medvirken af mere eller mindre navnløse
"kollaboratører".

Ingen af Dumas' "hjælpere" havde den samme store og varige
succes med deres egne værker, som når han havde sat sit
fingeraftryk på dem. Octave Feuillet, Gerard de Nerval, Frederic
Soulie får det måske til at ringe hos nogle enkelte - resten er
fuldstændig glemte.

En af dem, Dumas oftest samarbejdede med, var Auguste Maquet
(1813-1888), der var anonym medforfatter til nogle af Dumas'
største successer: Greven af Monte Christo, De tre musketerer og
dens efterfølgere, Dronning Margot og flere andre. Nogle vil
vide, at også Den sorte tulipan har haft Maquet som
medforfatter.

Maquet var professor i historie, og havde udgivet selvstændige
værker - de er glemt i dag, og ikke mange læste dem dengang. Men
sammen med Dumas kunne han skrive. Samarbejdet fungerede vist
nogenlunde sådan, at Maquet skrev fortællingens skelet - Dumas
gav den derefter dialoger, liv og stil. At Maquet ikke stod som
medforfatter skulle angivelig skyldes at forlæggeren mente, at
en bog med Dumas som forfatter på titelbladet var adskillige
gange mere være end en bog hvor der stod Dumas *og* Maquet.

---

* Jack London: Frostens børn
  http://www.ebib1800.dk/abalondon.htm

  - som indeholder:

  * I Nordens Skove
  * Livets lov
  * Løgnhalsen Nam-Bok
  * Hemmelighedens herre
  * Mændene fra sollandet
  * Den Ensomme Høvdings sygdom
  * Kish, søn af Kish
  * Ligouns død
  * Li-Wan, den skønne
  * De gamle mænds sammensværgelse

En samling af fortællinger fra det nordlige Alaska, hvor
indianerstammerne lever deres liv ud fra de gamle traditioner,
på kanten af mødet med den hvide mands såkaldte civilisation.

Udgaven er baseret på Jack London: I Nordens Skove, Martin's
Forlag 1916, oversat af A. Halling efter The Children of the
Frost, MacMillan & Co. London/New York 1902

- alle udgaver i formaterne Adobe eBook Reader, Microsoft Reader
  og MobiBook

________________________________________________________________

4: Kommende udgivelser
======================

25. juni regner jeg med at udsende:

* Carit Etlar: Diggrevens børn
* Carit Etlar: Hedemanden
* B. S. Ingemann: Huldregaverne -eller- Ole Navnløses
  Levnedshistorie
* Jules Verne: Fem uger i ballon

- mere om dem i næste nyhedsbrev.

________________________________________________________________

5: Baggrund: Tulipanens historie
================================

Om "filosof-fyrsten" Jan de Witt og hans broder Cornelis'
endeligt findes flere kortere fremstillinger på nettet -
deriblandt selvfølgelig en del på hollandsk ;-) - Columbia
Encyclopedia beskriver meget malende, at "en folkemængde samlede
sig, kæmpede sig vej ind i fængslet, og hakkede de to brødre i
småstykker, hvorefter fordelte deres legemsdele på byens
gadelamper." Deres nevø van Baerle og Rosa findes kun i Dumas'
bog - omend slægten van Baerle findes, den tæller bare ikke
nogen hengivne tulipandyrkere i 1672...

Rigtigt er det da også, at hollænderne var gale med deres
tulipaner, men galskaben var i 1672 bragt ned på et noget mere
rimeligt niveau end tidligere. Jeg har sakset en forholdsvis
kort fremstilling af tulipanens tidligere historie i "Tidsskift
for Havebrugets Fremme" 1933-34, side 129 ff. som kommer her:

* Lidt af tulipanens historie. *
--------------------------------

Forårets og forsommerens mest farveprægtige blomst, tulipanen,
er ingen sjældenhed mere, således som det een gang var
tilfældet. Nu har dens værdifulde søskende, orkideerne, de stor-
blomstrende nelliker, chrysanthemum og flere andre blomster
gjort den rangen stridig, når man vil sige det med blomster ved
de mere højtidelige lejligheder. Men da tulipanerne i skønhed og
farveglans ikke overstråles af de nævnte blomster, og da deres
pris må siges at være særdeles billig, er det ikke underligt, at
de er blevet folkets børn, og at man ikke kan tænke sig en have
i forårstiden uden tulipaner en masse.

I midten af det sekstende århundrede kom tulipanen for første
gang til Europa. Ferdinand d. I.s lærde gesandt, Angier Ghislain
de Busbecq, bragte den med hjem fra Konstantinopel, i hvis haver
den dyrkedes. Dens egentlige hjemland er imidlertid Persien,
hvorfra den kom til Tyrkiet allerede i det femtende århundrede,
hvor den straks gjorde lykke hos blomsterelskerne. Som et bevis
på dens popularitet kan anføres, at der årligt fejredes
tulipanfester til dens ære - og så var datidens tulipan endda
kun en svag genglans af, hvad vi nu kender af tulipaner.

Så vidt man ved, blomstrede den for første gang i Europa i
Augsburg 1559 og blev for første gang beskrevet af den berømte
naturforsker Konrad Gesner, til hvis ære Linné opkaldte den
(Tulipa gesneriana). Fra anden side berettes, at den første gang
skal have pranget i den bekendte Fuggerske Have i Nürnberg. At
Tulipa gesneriana skal være stamformen til alle andre tulipaner,
således som det er blevet hævdet, er tvivlsomt. Den er antagelig
ingen vild form, men er selv en dyrket form. Der findes en del
vilde arter, men disse har hjemme i det sydvestlige Asiens
steppelande.

Tulipanen har en historie at opvise, som ingen anden blomst, og
blader man de gamle hollandske beretninger igennem, da erfarer
man til sin forundring, at denne blomst i lange perioder
fuldstændigt beherskede det ganske hollandske folk, således som
ankomsten af en atlanterhavsflyver for en enkelt dag kan optage
københavnerne. Alle spekulerede i tulipaner, alle talte om
tulipaner, selv den tarveligste mand, den simpleste morlille og
den største handelsherre - alle spekulerede og alle var
økonomiskt interesserede i tulipanerne.

Intet andet land har som Holland været tulipanlandet par
excellence - og intet andet land egner sig vel bedre til
tulipandyrkning - dets sandede marker og klitter, dets fugtige
havklima og dets utallige vandkanaler, alt er ligesom lagt
tilrette fra naturens hånd til blomsterløgdyrkning. Men aldrig
har tulipanerne fejret større triumfer dér, end i den første
halvdel af det syttende århundrede - alt drejede sig om
"bybloemen".

Byen Haarlem med opland tog hurtigt teten i denne tulipankamp,
og den beholdt op gennem tiderne sit ry som tulipanrigets
hovedresidens.

Berømte hollandske malere, som Pieter de Rings, Seghers og Jan
van Huysum, malede tulipaner, enten enkeltstående som stilleben,
i ganske buketter eller i blomsterkranse sammen med andre
forårsblomster, således som enhver endnu den dag i dag har
lejlighed til at se det, når man besøger inden- eller
udenlandske malerisamlinger. De malede disse deres
yndlingsblomster med en enestående finhed, således at beskueren,
som en kronik melder, måtte betjene sig af forstørrelsesglas,
for bedre at kunne studere alle enkeltheder.

Snart blev der udrustet hele karavaner til det fjerne Persien,
for at finde nye tulipansorter. Tulipankongerne holdt egne
"blumister", hvis opgave det var at tiltrække alle mulige og
umulige nyheder. Tulipanerne blev dyrket i særlige haver, der
enten var dækket af glas eller af et fint trådnet, og som var
omgivet af høje mure, der ikke tillod nysgerrige blikkes
indtrængen i helligdommen. I hundreder og atter hundreder af
rarieteter, "bizarder", "konkordier", "pikotteer" og hvad de nu
alle hed, stod i rad og række i glinsende farvepragt i de
regelmæssige bede, der var indfattet af majolika-kakler. Og
helligdommen, tryllehaven, måtte kun betrædes af den lykkelige
ejer og hans betroede hjælpere. Og blumisten var ivrigt
beskæftiget med sin pensel, der førte blomsterstøv fra blomst
til blomst, med det formål for øje, at fravriste naturen nye
sjældenheder og tilføre ejeren nye formuer - for en ny aparte
sort repræsenterede ofte en formue.

Men man måtte ruste sig med tålmodighed. Når tulipanfrøene var
modnede blev de udsået, og de fremkommende små-planter blev
omhyggeligt viderekultiverede. Syv år varede det, indtil
frøplanterne var nået så vidt, at de for første gang kunne
udfolde blomsterne. Syv lange år måtte tiltrækkerne vente for at
se, om hans eksperiment var lykkedes, om han havde fået en
værdifuld nyhed - noget "niedagewesenes" - i eje. En lang tid i
uvished og håb, der ofte forvandledes til en bitter skuffelse.
Inden man overhovedet endnu var nået til målet, sikrede man sig
de fineste navne og mærkværdigste betegnelser for de - som man
håbede - enestående nyheder. Navne som "Admiral Liefkin",
"Semper Augustus", "Kejseren af Patagonien" o. s. v. holdt et
helt folk i ånde i årevis. Og lykkedes det så virkelig en af
tulipankongerne at tiltrække en ny, fremragende sort, således
som hollænderen Stevarts med den herlige papagøjetulipan, da
kunne den i kort tid indbringe den lykkelige hundredetusinder af
gulden. Et enkelt løg blev således ofte af de af tulipanmanien
besatte hollændere betalt med 10-15.000 gulden. Alle midler -
både lovlige og ulovlige - blev anvendt for at komme i
besiddelse af et løg af en ny og sjælden sort. Enhver
børsmanøvre blev anvendt for at skaffe sig en sådan raritet for
en svimlende sum. Kunstige manøvrer blev anvendt for at holde
priserne oppe, ja, hele vognladninger af tulipanløg blev kastet
som foder til svinene, således at resten af løgene kunne stige i
pris, - akkurat som den hollandske regering gør det i året 1933.

Hvad den dygtigt beregnende blumist frembragte ved sin kunst,
var dog ikke altid en træffer - ofte et fejlslag - der i
stedet for den håbede rigdom bragte tulipanhandleren til
betlerstaven, idet han ofte havde sat hele sin formue ind på den
enkelte sort.

Tulipanrusen havde nået sit højdepunkt i året 1637, da det hele
pludselig styrtede sammen som et korthus. En dag i foråret kom
krakket. I en flammende anklagetale angreb statsrådets
prokurator tulipanmanien, der som en mare red det hele folk, og
som i udlandet blev kaldt for det hollandske folks last. Efter
lang betænkningstid blev der udsendt en forordning, der påbød,
at intet "bulbus tulipae" måtte forhandles til en pris af over
50 gulden. Overtrædelse af forbudet indbragte høje straffe.
Ingen måtte mere indgive gældsfordringer for leverede tulipaner
for retten og al tulipangæld blev erklæret for ophævet. Der lød
som et rædselsskrig fra hele folket, der med de sidste
spareskillinger havde deltaget i spekulationen, og som i løbet
af en dag var så godt som tabte. Soldaterne blev mobiliserede
for at opretholde ordenen, men tulipanmaren red ikke mere det
flittige folk.

Aldrig senere kom tulipanen til at spille en sådan rolle, som i
hine fjerne dage. Men endnu den dag i dag er den hollænderens
hjertebarn. Over 4000 hektarer er beplantet med tulipaner og
andre løgvækster, en stor del af landets befolkning lever af
løghandelen og af arbejdet i løgmarkerne, og mange millioner
blomsterløg, ikke mindst tulipaner, eksporteres der hvert år fra
Holland til andre lande - for tulipanen er yndet overalt i
verden, hvor der findes blomsterelskere og haveejere. Og det kan
jo heller ikke nægtes, at en vase eller en urtepotte med
blomstrende tulipaner midt i vintertiden og et prægtigt
tulipanbed i haven i forårstiden, som man kan skaffe sig for en
ringe udgift, hører til en af de blomsterglæder, som ingen
blomsterven vil undvære.

________________________________________________________________

6: Administratrivialiteter
==========================

Dette nyhedsbrev udgives ca. 11 gange årligt af eBibliotek 1800.

Nyhedsbrevet er tænkt og udført i ren tekst og læses derfor
bedst med en skrifttype af Courier-typen ("skrivemaskineskrift")
på skærmen - hvis man vil se det, som det er tænkt. (Men det
kan sagtens læses med alle mulige andre skrifttyper ;-)

Den eneste oplysning om abonnenterne, der er tilgængelig for
udgiveren, er den email-adresse, du har oplyst. eBibliotek 1800
vil ikke på noget tidspunkt sælge eller udlevere denne
oplysning til tredjeperson.

Hvis du ikke mere ønsker at modtage nyhedsbrevet, skal du blot
følge anvisningerne nedenfor.


________________ & HotList Mailinglist _________________
Du modtager denne mail fordi du er tilmeldt mailinglisten: eBibliotek 1800 Nyheder.

Afmelding: (udeladt)

Du kan oprette din egen mailingliste ved at klikke hér: http://www.lavasoft.dk/hotlist