Seneste udgivelser Abonnér

Titler på vej


  • Villiers de l'Isle Adam: Skafottets hemmelighed og andre fortællinger
  • Louisa May Alcott: Polly - udk. 19. september 2020
  • Vilhelm Bergsøe: Erindringer 1-3 - udk. 29. august 2020
  • Vilhelm Bergsøe: Erindringer 4-6 - udk. 5. september 2020
  • Carl Bernhard: Krøniker fra Kristian den Andens tid
  • Frances Hodgson Burnett: Den hemmelige have - udk. 26. september 2020
  • Willa Cather: Lucy Gayheart - udk. 03. oktober 2020
  • Alexandre Dumas (fils): Diane de Lys - udk. 19. september 2020
  • George Eliot: Romola
  • Elisabeth Gaskell: Cranford - udk. 2. januar 2021
  • Henry Rider Haggard: Elissa, eller Zimbabwes fald - udk. 12. september 2020
  • M. R. James: Advarsel til de nysgerrige - udk. 03. oktober 2020
  • Henry Murger: Studenterliv i Paris
  • Ouida (Marie Louise Ramée): Den flamske hund og andre fortællinger
  • Stendhal: Abbedissen af Castro
  • Robert Louis Stevenson: Fyrst Otto - udk. 2. januar 2021
  • Claude Tillier: Min onkel Benjamin

Velkommen hos eBibliotek 1800

Vi producerer genudgivelser af mere eller mindre klassiske værker. Vore udgivelser er i epub-formatet med opdateret retskrivning, korrekturlæste og stavekontrollerede - ingen manglende sider, gotiske bogstaver og dårlige scanninger eller andre "charmerende" leftovers fra gamle, lasede papirudgaver. En række værker er helt eller delvis nyoversatte, enten fordi den gamle oversættelse var ukomplet, eller fordi der simpelthen ikke tidligere har eksisteret en dansk oversættelse af værket. Alle bøger er "håndkodede" og med en så minimalistisk formattering som muligt for at gøre dem anvendelige i en hvilken som helst ebogs-læser eller -program, og overlade de fleste valg som fx. skrifttyper, størrelse osv. til læseren. Alle vore nyere ePub3-formatterede ebøger er desuden forsynet med "tilgængeligheds-tagging", som skal gøre dem nemmere at "læse" for brugere af skærmlæsere og andre hjælpemidler for handicappede (den almindelige læser vil ikke mærke noget til dem). Vore bøger konverterer også uden besvær til iBooks og Kindle.

Forvent ikke efterligninger af trykte bøger med sidetal osv. - ebøger og pbøger er forskellige mediermed forskellige muligheder og begrænsninger.

Alt dette betyder naturligvis, at vi ikke sprøjter hundredvis af ebøger ud hver uge. Til gengæld finder du hos os titler, som ingen andre forlag har på de virtuelle hylder. Og de er alle sammen fremstillet med kærlighed ;o).

Her på siden finder du forlagets udgivelser samlet. Der er et link på hver bogs præsentantationsside til bogpriser.dk og bog.nu, hvor nogle af forhandlerne og deres priser kan findes - det er som regel muligt at finde bøgerne til priser både over og under vores vejledende pris.

Mange netboghandlere leverer pr. email inden for 10 minutter, andre giver direkte adgang til download ved betaling.

Hvis du vil følge med i vore udgivelser, er den nemmeste måde at abonnere på vores feed - klik på -symbolet. (Kræver udvidelse til Chrome, de fleste andre browsere kan uden videre læse feeds. Foretrækker du en standalone feed-læser, anbefaler vi det gratis QuiteRSS, som findes til både Windows, Linux og Mac.